Maj Invest Update

I USA har man fået 2013-finansloven 50 pct. på plads ved en aftale mellem demokraterne og republikanerne. De svære emner omkring besparelser er blevet udskudt i to måneder, så der mangler stadig en del. Væksten i USA er i fremgang, boligbyggeriet er på vej op, og beskæftigelsen stiger fortsat med ca. 150.000 pr. måned. Det er ganske imponerende.

Den amerikanske storbank JP Morgan udarbejder dataoverblik for aktiviteten i industrien i alle verdens store lande. I figuren er disse tal angivet for industrien globalt og for eurozonen. Som det fremgår, var 2012 et svært år i Europa med tilbagegang. Det var også et år, hvor Brasilien og Kina oplevede opbremsning i deres ellers stærke vækst, ligesom det globalt set var et vanskeligt andet halvår.

Det, der dog tydeligt fremgår af tallene, er, at de globale industriordrer bevæger sig mod positivt territorium, hvilket i særlig grad trækkes af USA og de såkaldte emerging markets-lande. Der er med andre ord grund til en vis optimisme for 2013.

På kapitalmarkederne skete der et væsentligt skift i 2012. USA kom igen ind på førstepladsen, efter at Kina i to år havde domineret. I 2010 og 2011 var det børserne i Hong Kong og Shanghai, der havde størst kapitalfremskaffelse, med emission af ny kapital i niveauet henholdsvis 100 mia. dollar og 50 mia. dollar.

I 2012 blev dette billede ændret. På New York-børsen NYSE blev der gennemført kapitaltilførsler på i alt 25 mia. dollar, hvilket er mere end de ca. 16 mia. amerikanske dollar for Hong Kong- og Shanghai-børserne. Med andre ord trådte USA igen ind på scenen som klart dominerende.

Denne trend vil formentlig blive fastholdt i de kommende år. USA’s økonomi er trods alt tre gange så stor som den kinesiske. USA har rigtig nok megen statsgæld, men landet er også i besiddelse af store værdier i form af globale virksomheder, energiressourcer, ejendomme, viden, brands og patenter, som langt overstiger deres gæld.

Verdens bilproduktion
Hvis man dykker bag de økonomiske nøgletal, er det privatforbruget, som i sidste ende bestemmer den økonomiske vækst. To tredjedele af det globale BNP går til forbrugsefterspørgsel. Den største forbrugsaktivitet er knyttet til køb af bolig og indretning af boligen. Den næststørste er indkøb af biler og transportmidler. I figuren er vist, hvor stor omsætningen af biler er i Europa, Kina og USA.

Som det fremgår, er salget i USA tilbage på niveauet før finanskrisen, hvilket svarer til 15 mio. solgte enheder pr. år. I Europa er salget faldet konstant både før og efter finanskrisen. Niveauet i Europa ligger nu på 12 mio. enheder om året, hvilket er under USA og nu også lavere end salget i Kina, som er steget til 16 mio. enheder pr. år.

Med andre ord kan man her tydeligt se, at der i Kina er en forbrugsbølge i gang. Selvfølgelig sælges der i Kina i gennemsnit flere billigere biler end i Europa og USA, men væksten er ikke til at tage fejl af, og på dette område - ligesom så mange andre – vil Kina få en stigende betydning.

Energiproduktionen vokser
Et af de mange temaer, som knytter sig til bilsalget, er energiforbrug og energiproduktion. Dette er tæt forbundet med transport, opvarmning og industriproduktion. Energiforbruget er vokset i emerging markets, og i særlig grad i Kina. Dette hænger sammen med, at Kina er blevet verdens produktionsværksted, hvilket kræver enorme energimængder. Samtidig er transport meget energikrævende, såvel privat transport som industriel transport. Dette er årsagen til, at Kinas energiforbrug er vokset kolossalt stærkt.

I figuren er vist globale data opgjort af det internationale energiagentur for anvendelse af olie, kul og naturgas som energikilder. Det fremgår, at olieforbruget ser ud til at stagnere (produktionen har svært ved at løfte sig fra det nuværende niveau på globalt plan), mens kulforbruget vokser konstant, ligesom naturgasproduktionen er i vækst. Det forhold, at olieprisen steg kraftigt indtil for fem år siden, har trukket prisen på alle andre energikilder med op. Det har øget efterforskningsaktiviteterne, og det har gjort, at naturgasproduktionen i særlig grad er steget.

Man har fundet en lang række nye naturgasforekomster, særligt i USA, hvor gasproduktionen er i voldsom vækst. Også i andre dele af verden er efterforskningen steget, og meget naturgasproduktion er sat i gang. Noget overset er det, at også kulproduktionen stiger kraftigt.

Dette gør sig specielt gældende i Kina, hvor man har store kulressourcer og konstant øger produktionen heraf. Bemærk i figuren ovenfor, at kulproduktionen er den af energikilderne, der stiger kraftigst. CO2-forureningen ved kul er 30 pct. højere end olie pr. energienhed; mens CO2-forurening er 30 pct. lavere ved naturgas. I relation til klima- og miljødebatten er dette selvfølgelig foruroligende. Hertil kommer desværre, at energiforbruget til aircondition er i stor vækst, hvilket man ofte overser i Europa og USA.

I Asien og de varme dele af jordkloden er investeringer i aircondition i konstant kraftig stigning. Man forventer, at denne trend fortsætter og forstærkes i de kommende år, således at energiforbruget til aircondition om 50 år vil overstige energiforbruget til opvarmning af bygninger og privatboliger.

Sol og biobrændsel
Der er med andre ord mange store udfordringer på klimaområdet, og alt tyder på, at vi i de kommende år vil opleve konstant stigende efterspørgsel efter energi.

Olien er en knap faktor, ligesom naturgas og kul er knappe ressourcer. På samme måde er mængden af vindenergi, som økonomisk kan udnyttes, også knap og i øvrigt meget uregel-mæssig.

Dette fører til den logiske konklusion, at den vigtigste løsning på energi- og CO2-udfordringen er produktion af energi baseret på sol og biobrændsel. Disse to områder er formentlig eneste reelle og mulige løsning på den fremtidige energiefterspørgsel. Vindenergi og vindmøller kan selv på lang sigt kun skabe et meget beskedent bidrag, og dette bør man nok have in mente i udformningen af fremtidens energipolitik.