Global økonomi i tre hastigheder
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
De finansielle markeder har været præget af stabilisering i årets tre første måneder. Årsagen til dette er først og fremmest, at den europæiske centralbank ECB har indført nye låneprogrammer, de såkaldte LTRO-programmer, hvor eurobankerne har kunnet låne mere end 1.000 mia. euro med treårig løbetid og til en meget favorabel rente på 1 pct. Dette har givet de europæiske banker ny likviditet og gjort det muligt for sydeuropæiske banker igen at købe statsobligationer fra deres egne lande.
Markederne i Spanien og Italien blev umiddelbart stabiliseret ved denne manøvre, men de sidste uger er frygten blandt investorer for et sydeuropæisk sammenbrud igen dukket op. Årsagen til dette er, at det grundlæggende problem – Sydeuropas manglende konkurrencekraft – fortsat er helt uløst.
Den historiske erfaring er, at store statsunderskud kun kan kureres, hvis man skaber økonomisk vækst. Så længe Sydeuropa ikke har konkurrenceevne grundet deres tilhørsforhold til en stærk euro, kan disse lande ikke skabe vækst og dermed ikke løse deres statsfinansielle problem. Alle de finansielle løsninger, som pt. iværksættes, kan derfor alene udskyde gældsproblemet, men ikke løse det.
Vi må derfor forvente, at den sydeuropæiske finanskrise vil dukke op igen. Måske nu eller måske om et år; ingen ved præcist hvornår.
Stigende gældsproblemer
Som det fremgår af figuren, har alle de sydeuropæiske lande pt. negativ økonomisk vækst og derfor udsigt til stigende gældsproblemer.
I Europa har vi nulvækst, hvilket dækker over positiv men lav vækst i Nordeuropa og negativ vækst i Sydeuropa. Der er ingen udsigt til, at dette bliver bedre foreløbigt.
Hvis man skal vurdere dette i et globalt perspektiv, er det bemærkelsesværdigt, hvor godt USA klarer sig. Af grafen fremgår, at de tre store regioner i verden har forskelligt væksttempo. I Kina er BNP-vækstraten faldende, men ligger fortsat på niveauet 7-8 pct. I USA er væksten stabiliseret omkring 3 pct., medens Sydeuropa må se i øjnene, at BNP-væksten er faldende og ligger på -3 pct.
Det Sydeuropa har brug for, er besparelser i det offentlige forbrug kombineret med investeringer og effektiviseringer. Hertil kommer det, som måske er mest nødvendigt, en reduktion af det generelle lønniveau i Sydeuropa med mindst 20-30 pct. En indkomstpolitik og konkurrenceforbedring er hel afgørende.
Kørt over
Den manglende dynamik og private foretagsomhed i Sydeuropa kommer også til udtryk, hvis man analyserer, hvilke globale virksomheder der er de mest succesfulde de sidste 25 år. Det er bemærkelsesværdigt, at alle erhvervssucceserne hører hjemme i USA, emerging markets eller Nordeuropa.
De største virksomhedssucceser i 1990’erne var Walmart, McDonald’s, Nike og Microsoft, mens de største erhvervssucceser de sidste fem år er Apple, Facebook og Google.
Det er med andre ord USA, som viser vejen, og uanset de amerikanske gældsproblemer er der ingen tvivl om, at den amerikanske økonomi er midt i en voldsom tilpasning, som genskaber konkurrenceevnen. Om fem år vil USA formentlig stå yderligere styrket.
I tabellen er for illustrationens skyld vist, hvad værdien er af samtlige aktier i en række lande sammenholdt med værdien af en række af de største amerikanske virksomheder. Det mest bemærkelsesværdige er, at alene virksomheden Apple har lige så stor værdi som samtlige aktier i Spanien og Italien lagt sammen.
På samme måde kan man konstatere, at de danske virksomheder er syv gange så meget værd som de græske virksomheder, til trods for at det danske BNP i størrelse svarer nogenlunde til det græske.
Med andre ord er det grundlæggende problem i Sydeuropa, at den private sektor og foretagsomhed samt konkurrenceevne er blevet sønderknust. Sydeuropa har slet ikke haft produktivitet og struktur til at melde sig ind i euroen. Euroen trækkes af det tyske lokomotiv, og man skal arbejde meget hårdt og effektivt for at følge med her.
Alle vil have obligationer – vælg aktier
Finanskrisen og Europas problemer har medført en ny forsigtighed og konservativisme blandt investorer. Alle ønsker at investerer i sikre obligationer. Det, som for tiden anses for mest sikkert, er tre forskellige obligationstyper. Enten statsobligationer i et AAA-land som Tyskland, Holland eller Danmark, eller boligobligationer i den sikre del af spektret samt virksomhedsobligationer inden for det, man kalder højt ratede bluechip-virksomheder.
Hvis man investerer inden for disse tre områder, sikre statsobligationer, sikre boligobligationer eller sikre virksomhedsobligationer, kan man kun få en rente på maks. 2 pct. p.a. Alle obligationsmarkeder er støvsuget for muligheder, alle investorer ønsker at købe det samme, nemlig sikre obligationer. Heroverfor står, at aktiemarkederne generelt præges af manglende tro på fremtiden.
De fleste aktier er steget siden bunden i oktober 2011, men de handles fortsat meget billigt, fordi investorerne tvivler på erhvervslivets vækstudsigter. Risikoen anses for stor, og derfor handler man aktier baseret på en meget behersket vurdering af fremtidens vækst.
Ved at købe aktier kan man få udbytte på mellem 3 og 4 pct. og afkastniveauer på mellem 7 og 8 pct.
Dette skal sammenholdes med obligationsrenterne, der som nævnt er mellem 1 og 2 pct. for de sikre obligationer. I figuren er vist, hvordan udviklingen har været de sidste 10 år. Obligationerne er handlet op i kurs til et niveau, som stort set ikke kan stige, og aktierne har ligget underdrejet i 10 år.
Der er derfor næppe tvivl om, at den bedste investering de næste 10 år er en investering i aktiemarkedet. Årsagen til, at det ser så investeringsmæssigt interessant ud, er, at alle investorer frygter fremtiden. Derfor bør man langsigtet interessere sig mest for aktier som investering.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.