Tryk her for at printe

Maj Invest har investeret i Arohan Financial Services

31. maj 2017

Arohan Financial Services i Indien

Private equity-fonden Maj Invest Financial Inclusion Fund II K/S har gennemført sin tredje investering og har opkøbt en andel i den indiske finansielle institution Arohan Financial Services Private Limited. 

Arohan har hovedkvarter i Kolkata, West Bengal og blev grundlagt i 2006. Siden har institutionen udviklet sig til en af de største finansielle institutioner i det nordøstlige Indien. Arohan har en udlånsportefølje på 140 millioner dollar og 278 filialer, der servicerer mere end 725,000 kunder i syv stater. Størrelsen på lånene ligger typisk på mellem 100 og 1,500 dollar.

Der er et stort potentiale i mikrofinanssektoren i Indien, da en stor del af befolkningen har brug for finansielle serviceydelser. Arohan har en strategi, der vil gøre det muligt at trænge ind på markeder, hvor dele af befolkningen endnu ikke har adgang til finansielle serviceydelser. 

Maj Invest investerede for første gang i Arohan i 2011, da private equity-fonden Danish Microfinance Partners K/S investerede i den finansielle institution, og har således et indgående kendskab til virksomheden. Maj Invest er repræsenteret i Arohans bestyrelse ved adm. partner, Finansiel infrastruktur Kasper Svarrer. 

Kontaktinformation:
Kasper Svarrer, adm. partner, Finansiel infrastruktur
Tlf. 20 47 20 97

Om Arohan Financial Services Private Limited
Læs mere på www.arohan.in