Ugeskrift fra Jeppe
Læs de seneste ugeskrifter her
06. marts 2026
Den globale geopolitiske turbulens fortsætter. USA og Israel er nu i krig med Iran. Vi ved med sikkerhed, hvem som vinder dette opgør, men omkostningerne kan vise sig større, end mange forestiller sig. Ingen vestlig indgriben i denne region har i de seneste 50 år haft et positivt resultat. Og denne gang kan konsekvenserne blive ganske alvorlige.
27. februar 2026
Valgkampen burde handle om, hvordan vi får vækst og indtægter i en verden, hvor Danmark skal sikre sig fortsat konkurrenceevne og indtægter i hård konkurrence med USA og Kina. Endda en verden, som domineres af AI-teknologi og ”globale powerhouses”, der får statslige tilskud og markant lavere skat allerede i dag.
20. februar 2026
AI-teknologien vil ændre den måde, vi arbejder på, den måde, vi sælger på, den måde, vi organiserer os på, og den måde, vi konkurrerer på. Der opstår masser af nye forretningsmuligheder. Og uanset hvad man måtte mene om AI-teknologi, så vil den slå igennem og dominere næsten alt. Som man allerede kan se på børserne, bliver det stenhårdt for alle de virksomheder, der lever af at sælge software.
13. februar 2026
Det er altid en god idé som investor at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, finansmarkederne prøver at fortælle? Aktiemarkedet har historisk ”ramt plet” i 9 ud af 10 tilfælde. Og lige nu indikerer kursudviklingen på de finansielle markeder et par helt centrale ting. Det første er, at AI-teknologien vil ændre prisdannelsen på aktiemarkedet radikalt, og det andet er, at nye forretningsmodeller vil ændre konkurrencevilkårene – også kaldet disruption. Hvis investorer ikke forstår det, bliver de ”kørt over”.
5. februar 2026
USA får snart ny chef for centralbanken, Kevin Warsh. Det er en respekteret finansekspert med akademisk baggrund og betydelig erfaring fra finansmarkederne. Det er godt for USA. Det fik også en betydelig effekt samme dag. Dollaren steg i værdi, og de lange renter steg. Årsagen til dette er, at den nye chef ikke ønsker, at centralbanken gør brug af de såkaldte QE-programmer.
30. januar 2026
Vi ved alle, at EU er bagud, når det gælder militær, teknologi og energi. Vi køber omkring 65 pct. af vores militære isenkram i USA, vi køber 80 pct. af den vigtige teknologi i USA, og vi importerer næsten 60 pct. af al den energi, vi bruger. Og EU har selv lukket for både atomkraft og Nordsø-energi – store fejl.
23. januar 2026
Det er et faktum, at man som investor skal inddrage geopolitiske overvejelser i sin strategi. Og det er ikke nemt. Ingen kan med nogen grad af sandsynlighed forudsige, hvad der sker. De nuværende geopolitiske kriser repræsenterer en ikke-kalkulerbar usikkerhed og en risiko for 0-1-udfald. Det seneste eksempel i rækken er diskussionen om Grønland og en tilhørende risiko for sammenholdet i NATO. Den akutte krise er afblæst – og tak for det. Tilbage står, at oprustning i Europa er en absolut nødvendighed. Og det skal gennemføres nu.