Maj Invest Update

Det er en omstilling, der kun lige er begyndt. Den kræver et konstant stigende investeringsniveau, således at vi allerede fra 2030 årligt bruger 5.000 mia. dollar på grøn energi og tilhørende infrastruktur. Set over en 30-årig periode svarer det beløbsmæssigt til mere end ti gange den samlede værdi af alle hjælpepakker under corona. I økonomisk forstand er klimakrisen derfor mindst ti gange større end COVID-19-krisen. Samfundsmæssigt er klimakrisen endnu større. Hvis global opvarmning kommer ud af kontrol, vil det true hele jordklodens velfærd – set i dette lys kan COVID-19-krisen nærmest karakteriseres som en slags afrundningsfejl.

Opgaven med at omlægge energisektoren til at være fossilfri er med andre ord langt større, mere kompliceret og mere langvarig end summen af energikrisen i 1973, dotcomkrisen og år 2000-problemet, finanskrisen i 2008, Sydeuropa-krisen i 2011 og COVID-19-krisen. Det økonomiske omfang er at sammenligne med genopbygningen efter 2. verdenskrig, og opgaven kræver bedre og mere internationalt samarbejde end alle andre opgaver, inklusive etableringen af FN og NATO.

Hvis man ønsker at forstå klimaudfordringerne, kan jeg anbefale, at man læser Bill Gates' bog med titlen ”Sådan undgår vi klimakrisen”. Også rapporten fra Det Internationale Energiagentur IEA ”Net zero by 2050” er værd at læse. Den gode nyhed er, at vi har både teknologi og økonomi til at håndtere klimakrisen, og vi skal allerede i dag starte opbygningen af en fossilfri, global økonomi. Men det kræver, at vi forstår problemets omfang og karakter, ligesom det kræver internationalt samarbejde. Jo før vi kommer i gang, jo bedre. Bedst ville det være, at vi indførte en global, høj afgift på al CO2-forurening. Næstbedst er, at alle lande i verden forpligter sig til at blive fossilfri senest i 2050. Parisaftalerne blev et startskud på den politiske proces, nu skal hastigheden sættes op.

I Danmark skal vi forstå, at vindmøller kun er en lille del af løsningen. Det store problem består ikke i at producere elektricitet (det er relativt billigt). Problemet er at omdanne elektriciteten til den energiform, vi har brug for - og samtidig sikre at kunne transportere og opbevare den grønne energi.

I dag er 93 pct. af verdens energiforbrug baseret på fossilt brændstof i form af kul, naturgas eller olie. Kun 7 pct. udgøres af grøn energi - hovedsageligt vandkraft og atomkraft. Selv efter de seneste år med store investeringer i sol og vind udgør disse to grønne energikilder tilsammen kun 1,4 pct. af verdens energiforbrug, jf. figuren.

Hvis vi skal nå målet om et CO2-frit samfund i 2050, kræver det, at næsten hele verden elektrificeres, og at elektriciteten produceres grønt. Det må nødvendigvis ske ved brug af sol, vand, vind, brint og biomasse – eventuelt også nye energiformer, som er under udvikling. Den producerede elektricitet skal herefter anvendes enten direkte i elnettet, oplades på batterier til biler mv. eller – og det er den vigtigste nyhed – omdannes til brint, der lagres og bruges i brændselsceller eller videreforarbejdes til grøn ammoniak og grøn methanol. Den kemiske industri, herunder elektrolyseteknologien, bliver omdrejningspunktet for denne nye ”grønne revolution 2.0”.

Vi kan eventuelt stadig bruge olie og naturgas til at dække en del (ifølge IEA omkring 20 pct.) af verdens energiforbrug til formål, hvor grønne energiformer er svære eller ekstremt dyre at bruge - se figuren nedenfor. Men det forudsætter, at vi kan indfange og gemme CO2 i et omfang, der modsvarer dette fossile forbrug – og at ”carbon capture” kan løse denne opgave.

Hvor langt er vi kommet i overgangen til det fossilfrie samfund?
Vi er kun lige begyndt. Problemets omfang er heldigvis erkendt i de største dele af verden. Teknologien findes, og vi har råd til at betale regningen. Nu mangler vi lovgivning, CO2-afgifter og allervigtigst de stærke økonomiske incitamenter, der sikrer, at virksomhederne og forbrugerne går i den rigtige retning. God vilje og oplysning er ikke nok. Der skal slagkraftige økonomiske afgifter og incitamenter til at gennemtvinge et gradvist skift til grøn energi.

Opgavens omfang kan, ved brug af talmateriale fra IEA, illustreres på følgende måde – se de tre figurer nedenfor. Vi skal allerede inden år 2030 opføre fire gange så mange sol- og vindanlæg, som der er opført de sidste 25 år. Samtidig skal produktion og salg af elbiler stige fra 3 mio. årligt til 60 mio. årligt. Ved forbedret energieffektivitet skal energiforbruget pr. produceret BNP-enhed sænkes 4 pct. årligt.

Der skal videreudvikles batterityper med mindre indhold af sjældne metaller for at undgå en ødelæggende minedrift i følsomme egne på jordkloden. Dette er særligt nødvendigt, fordi råvareindholdet i elbiler, batterier og ladestationer er stort, ligesom råvareindholdet i hele den infrastruktur, som hører til et elektrificeret samfund, er meget stort. Der skal i gennemsnit bruges mere end tre gange så mange råvarer, når man kører i elbiler, som når man kører i benzinbiler – se figuren herunder. Dette hænger sammen med energitætheden i batterier sammenholdt med benzin. Der skal bruges 100 kg batteri for at modsvare energiindholdet i 15 liter benzin.

Også selve energiproduktionskæden bliver længere. I stedet for at hente olie op fra undergrunden og raffinere olien til blyfri oktan 95, som direkte kan bruges i en bil – så skal vi, i det elektriske samfund, igennem en lang produktionskæde. Først produceres elektriciteten af store sol- og vindfarme. Derefter transporteres den til batteriopladning eller til elektrolyseanlæg. Her produceres brint, som igen skal omdannes til brugbar energi via brændselsceller eller via store kemiske anlæg, som kan omforme brinten til ammoniak eller methanol, som igen skal transporteres til slutforbrugeren. Den ”grønne” methanol og ”grønne” ammoniak bliver mere end to gange så dyr, når den produceres på denne måde sammenholdt med den omkostning, vi i dag har ved brugen af fossiler. Defor skal der enten indføres subsidier, eller der skal pålægges store globale CO2-afgifter på brug af fossiler. Dette er den kritiske og mest nødvendige del af energiomstillingen.

Den grønne ”energikæde” kræver samtidig seks gange så mange råvarer som de fossile energikæder. Og den gennemgående og centrale råvare bliver sandsynligvis kobber. Men også stål, aluminium, lithium, kobolt, nikkel osv. skal der bruges rigtig meget af.

I stedet for en oliebaseret global økonomi får vi frem mod 2050 udviklet en råvare- og kobberbaseret ”elektrisk” økonomi. I Danmark kan vi bl.a. takke H. C. Ørsted og de utrættelige kemiske videnskabsmænd Haldor Topsøe og Henrik Topsøe (far og søn) for, at de har skabt en meget vigtig del af grundlaget for denne nye ”grønne revolution 2.0”.

Som dansker, investor og pensionsopsparer giver dette også helt nye investeringsmuligheder. Vi skal alle være med til at betale regningen. Og det er ikke en regning uden gevinstmulighed. Opbygningen af den fossilfrie og råvarebaserede energisektor er en historisk investeringsmulighed. Der vil blive skabt stor, ny omsætning og indtjening i de nye energisektorer. Der er selvfølgelig også store risici undervejs. Men når verdens forbrugere ønsker at købe grøn energi, og verdens regeringer vil betale regningen, så udløser det enorme investeringer, omsætning og overskud. Vil man deltage i dette med sin egen pensionsopsparing, opnår man et dobbelt formål. Man medfinansierer energiomstillingen, og samtidig sikrer man realværdien af sin opsparing.

I figuren nedenfor er vist den inflationskorrigerede prisudvikling for industrimetaller de seneste 50 år. Selvom mange råvarer inklusive kobber er steget meget i pris det sidste år, så er de fleste metaller stadig billige set i et historisk lys. Husk, at olien steg til det 15-dobbelte - fra 2 dollar til 30 dollar pr. tønde - i forbindelse med olieknapheden i 1970’erne. Råvaremetallerne stiger med stor sandsynlighed markant i pris set over hele perioden frem mod 2050. Men undervejs mod højere prisniveauer kan man sagtens se store prisudsving - herunder perioder med prisfald.

Vi står foran et økonomisk boom af historiske dimensioner i alle de industrier, som deltager i omstillingen af energisektoren. For at bruge et reformuleret udtryk fra Bill Gates: ”everything will be built around green energy”. Dette citat udtrykker i korthed, hvad der vil ske de næste 30 år. Og det er årsagen til, at vi i Maj Invest har etableret en investeringsafdeling, som hedder Grønne Obligationer, og har flere investeringsafdelinger på vej, som vil investere ”ind i” de industrier og virksomheder, som deltager i denne omstilling. Men husk også: Der bliver både vindere og tabere blandt de selskaber/aktier, som deltager. Og forventningerne til mange såkaldt ”grønne aktier” er allerede alt for høje. Man skal derfor investere med varsomhed i dette minefelt af aktier og huske, at risikospredning er en absolut nødvendighed.