Tryk her for at printe

Maj Invest hyrer erfaren finansmand til bestyrelsen

30. apr. 2012

Peter Korsholm trådte den 25. april ind i bestyrelsen i Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S. Han har i mere end 12 år været i kapitalfondsbranchen i Danmark, senest som ansvarlig for EQT Partners A/S i Danmark.

”Maj Invest har en stærk platform indenfor asset management, private equity og private equity relaterede produkter i emerging markets, jeg ser meget frem til at bidrage til den videre styrkelse og udvikling af selskabet,” siger Peter Korsholm, og henviser til, at investeringsforeningen Maj Invest af Morningstar er vurderet som bedste investeringsforening i Danmark i hver eneste måned i mere end tre år. Peter Korsholm startede karrieren i City of London, hvor han blandt andet var analytiker hos finanshuset Morgan Stanley. Men allerede i 1999 vendte han hjem til Danmark og en ansættelse hos den nordiske kapitalfond EQT, hvor han endte som øverste chef for de danske aktiviteter og blev en del af partnergruppen. Han valgte at forlade EQT Partners A/S i efteråret 2011.

Bestyrelsesformand Tommy Pedersen betegner Peter Korsholm et perfekt match for Maj Invest.

”Vi har fart på i Maj Invest, og det har Peter Korsholm også altid haft. Han nåede til tops i Nordens største kapitalfond inden han fyldte 40 år, og med de investeringsmæssige kompetencer og den erfaring han har med sig, glæder jeg mig til samarbejdet,” siger Tommy Pedersen, bestyrelsesformand i Maj Invest.

Maj Invest ledes af adm. direktør Jeppe Christiansen og beskæftiger sig med kapitalforvaltning af både børsnoterede værdipapirer samt unoterede aktier i Maj Invest Equity samt børshandel.

Peter Korsholm CV

2012 Medlem af bestyrelsen for Maj Invest Holding A/S

2008 2011– Ansvarlig for EQT Partners A/S i Danmark

2006 Partner i EQT Partners A/S

1999 Ansættes i EQT Partners A/S

1996-98 Financial Analyst i Morgan Stanley, London

1996-98 Uddannelse: 1999 MBA, Insead

1996 MSc i Econometrics and Mathematical Economics, London School of Economics.

1995 BA i økonomi, Københavns Universitet

For yderligere information kontakt:
Kommunikationsrådgiver Simon Richard Nielsen, tlf. 27 13 50 85