Maj Invest Update

Rentesatserne i USA, Europa og Japan er sat i 0 pct. Centralbankerne har opkøbt store mængder obligationer og på den måde presset boligrenterne ned. Samtidig har man tilbudt alle større banker hjælp i form af garantikapital og likviditet til den løbende drift. I USA er man indstillet på gradvist at stramme pengepolitikken. Man har nu nedbragt centralbankens køb af obligationer til kun at udgøre 35 mia. dollar pr. måned. De lidt længere rentesatser i USA er på den baggrund steget ca. 1 pct.

I Japan er man gået den modsatte vej. Man lemper pengepolitikken ved hjælp af nye omfattende opkøbsprogrammer, hvorved den japanske centralbank tilfører markedet store mængder likviditet. Pengeudpumpningen i Japan er den mest omfattende, man hidtil har set. For tre uger siden vedtog ECB at fortsætte den meget lempelige politik. Faktisk vedtog man en række tiltag, som gør den europæiske pengepolitik næsten lige så lempelig som den japanske. Med andre ord er Europa gået den amerikanske vej og håber, at pengepolitikken kan udgøre den saltvandsindsprøjtning, som bringer den økonomiske vækst tilbage til det gamle niveau omkring 2,5 pct.

Flere udlån 
ECB søger denne vej, fordi de europæiske banker er holdt op med at låne penge ud. Væksten i udlån er negativ og har været det stort set siden finanskrisen. Banklånene falder med ca. 3 pct. om året. ECB ønsker, at bankerne skal låne flere penge ud til erhvervslivet og til husholdningerne for at få gang i boliginvesteringer og industriinvesteringer.

For at sikre dette har man valgt et indgreb med virkning fra 1. september 2014, hvor man tilbyder alle europæiske banker at låne op til 400 mia. euro i fire år til en rente på 0,25 pct. p.a. Samtidig har ECB besluttet at straffe de banker, som ikke låner penge ud. Det gør man ved at indføre en indlånsrente på minus 0,1 pct. Hvis de europæiske banker ikke låner penge ud og har for meget likviditet, som de sætter ind på deres konti i ECB, vil de således få en negativ rente på 0,1 pct. p.a.

Tilsammen udgør disse to elementer et forsøg på at motivere europæiske banker til at låne mere ud til erhvervsliv og husholdninger. Set i sammenhæng med udviklingen i Japan og udviklingen i USA understreger dette initiativ, at centralbankerne fortsat søger at understøtte den globale økonomiske vækst ved at skovle penge ud i systemet.

Dette er nok også baggrunden for, at IMF og nogle centralbankdirektører er bekymrede for boligprisernes nye stigninger og for nye finansielle bobler. Når det er gratis at låne penge, stimulerer det jo boligefterspørgslen og presser boligpriserne op. I flere europæiske byer oplever man lige nu stigende boligpriser, og visse steder er boligpriserne endda nået nye re-kordhøjder. Det gælder eksempelvis London og Oslo. Der er, blandt old school-centralbanker, nogen bekymring omkring den valgte pengepolitiske linje. Man er bange for, at de finansielle problemer, vi så i 2005-2008, vil genopstå.

Umiddelbart er der dog ikke grund til at være bekymret på kort sigt. Der er forhold, som trækker i den anden retning. Der er endnu intet, der tyder på inflation. Inflationen i euroozonen er kommet ned på 0,5 pct. og har haft en faldende trend i de sidste tre år.

I USA er det lidt anderledes. Der er inflationen steget til lidt over 2 pct. og har en op-adgående trend. Dette er også årsagen til, at den amerikanske centralbank, FED, er den eneste blandt de større centralbanker, der taler om en stramning af pengepolitikken inden for de nærmeste år.

Japanske tilstande i Tyskland 
Med den seneste udvikling i inflationen kan man frygte, at Tyskland havner i en japansk situation. De meget lave renter og den lave inflation har gjort, at Japan i en årrække ikke har kunnet skabe økonomisk vækst. Når inflationen er 0 eller negativ, betyder det jo populært sagt, at det kan betale sig at vente med at købe varer – de bliver hele tiden billigere. Deflation er derfor det, som mange økonomer frygter mere end inflation.

I Tyskland ser man visse tegn på denne ”japanske syge”. Dels er inflationen fortsat meget lav, og dels er arbejdsstyrken faldende. Der bliver flere pensionister, og den enorme opsparing ophobes, fordi folk bekymrer sig om deres indkomstniveau i alderdommen. Faktisk er det sådan, at hvis man fremskriver Tysklands økonomiske udvikling, så blegner det billede af et tysk industrilokomotiv, som man ellers kender så godt.

Tysklands økonomi er stærk, og Tysklands eksport buldrer derudad. Tysklands konkurrenceevne er blandt de bedste i verden, men befolkningstallet falder de næste 20 år. Faktisk vil arbejdsstyrken i Tyskland falde så meget, at den økonomiske vækst på sigt vil gå mod 0 pct. Tyskland har derfor et kronisk problem, der på nogle områder ligner det, man kender i Japan. En aldrende befolkning, der sparer op og bekymrer sig om fremtiden, hvilket skaber grobund for deflation og lav vækst.

Med andre ord vil den europæiske udvikling i de kommende år ikke kun være domineret af bekymringen for Sydeuropas høje gæld. Der vil let kunne opstå en reel frygt for, at den europæiske kerne omkring Tyskland kan ende i en deflationær tilstand med faldende arbejdsstyrke, kronisk lave renter og kronisk lav BNP-vækst.

Helt så galt går det næppe. Der er også positive elementer i den europæiske udvikling. Østeuropa er blevet mere konkurrencedygtig, ligesom visse sydeuropæiske lande er ved at komme ovenpå.

Økonomien i Spanien er kommet i positiv vækst, Portugal og Italien har det lidt bedre, og selv Grækenland har passeret bunden. Hvis USA trækker global vækst op i 2015, vil det europæiske økonomiske landskab se rimeligt ud de næste år, men på sigt er der behov for markante strukturpolitiske tiltag.

Tyskland skal sætte forbruget op, Sydeuropa skal have bedre konkurrenceevne, og Europa skal tilpasse sin velfærdsmodel, så den bliver selvfinansierende på langt sigt.

Verdens økonomiske lokomotiv 
Vender vi blikket mod USA, er udviklingen fortsat positiv. I USA har man i første kvartal af 2014 haft nulvækst. Dette skyldes dog lagerforskydninger og vejrforhold. Den økonomiske vækst i USA vil derfor komme pænt over 2 pct. i løbet af 2014, og næste år vil væksten stige yderligere. Der er ganske god investeringsaktivitet, ligesom boligbyggeri og privatforbrug har det godt. USA er i gang med en omkalfatring af hele sin energisektor.

Naturgas er blevet særdeles billig svarende til mindre end halvdelen af olie. Det har betydet, at de amerikanske kraftværker i stor stil er skiftet fra at bruge olie og kul til at bruge skiffergas, hvilket har resulteret i et faldende CO2-forbrug hos amerikanerne.

Ikke alene har USA skabt orden i deres banksektor og via stærk økonomisk politik skabt økonomisk vækst, de er også på vej mod at bidrage positivt til at nedbringe det globale CO2-forbrug. Amerikanerne er efter en langsom start på vej i den rigtige retning, hvad angår løsningen af global opvarmning. Der er med andre ord grund til optimisme.

Verdens økonomiske lokomotiv, USA, har det økonomisk godt og bevæger sig i den rigtige retning. På trods af de europæiske udfordringer er der derfor grund til fortsat at være optimistisk for de kommende år. Global økonomi vil opleve fremgang. Det betyder blandt andet, at aktierne på verdens store børser formentlig fortsætter den opadgående trend.