Maj Invest Update

USA er fortsat motoren bag global vækst. USA’s forbrugsefterspørgsel er fire gange så stor, som den efterspørgsel der genereres ud af Kina. USA har ufattelig stor betydning. Desværre er den politiske beslutningsproces i USA ramt af polarisering og beslutningslammelse. Den private sektor er i vækst, mens den offentlige sektor er i krise.

I USA vil republikanerne ikke godkende finansloven, og man er efter et langt tovtrækkeri kun blevet enige om et midlertidigt budget frem til midten af januar. I første halvdel af oktober oplevede USA derfor et såkaldt ”government shutdown”, hvilket betød, at ca. 800.000 offentligt ansatte i Washington ikke fik løn, fordi statskassen ikke havde bevilling til at udbetale denne løn. Denne situation var ikke ny. Det er sket 17 gange tidligere, og i 1980’erne var det helt almindeligt.

Denne gang ser det mere besværligt ud, fordi man ikke alene har været nødt til at stoppe lønudbetalingerne, men man har også en reel risiko for, at republikanerne ikke vil godkende en forhøjelse af gældsloftet for 2014. Skulle det ske, vil USA teknisk set gå i statsbankerot. USA har penge nok, men såfremt kongressen blokerer for yderligere låntagning, vil man teknisk set ikke kunne betale de renter og afdrag, som forfalder på statsgælden, hvilket betyder statsbankerot. Alle kan gå bankerot, hvis man bevidst misligholder sine betalingsforpligtelser.

Det er ikke særligt sandsynligt. En teknisk default (misligholdelse af renter og afdrag) betyder, at de finansielle kontrakter – kaldet CDS – udløses, og en lang række komplicerede finansielle mekanismer går i gang. Dette vil skabe mistillid til USA og til den politiske beslutningsproces i USA, hvilket vil være meget negativt for global økonomi. Man kan risikere betydelige aktiekursfald, dollarkursfald, rentestigninger og faldende vækstniveauer. Fra USA vil det forplante sig til emerging markets, ligesom Europa vil blive ramt.

Det er ulogisk, at diskussionen om gældsloftet rammer lige nu. USA’s statsunderskud er faldende og nærmer sig et niveau på 3 pct. af BNP, efter at have ligget på 10 pct. af BNP lige efter finanskrisen. Den amerikanske vækst er på vej op, skatteindtægterne stiger, og en række budgetbesparelser er vedtaget. Det ser i grunden ganske fornuftigt ud, i forhold til hvad man kunne have forventet for et par år siden. Det er klart, at man er nødt til gradvist at skrue ned for udgiftsniveauet og tilpasse den offentlige sektor, men ud fra en langsigtet betragtning er det amerikanske gældsniveau håndterbart.

Man skal huske, at selvom USA’s gæld er høj, så har USA enorme værdier i form af virksomheder, teknologi, viden og dermed et økonomisk grundlag, som kan generere vækst og skabe det skattegrundlag, som på sigt kan tilbagebetale gælden. På dette punkt adskiller USA sig markant fra det, vi kender fra Sydeuropa, hvor gælden er så stor, at man i perioder (og måske stadig) kan være i tvivl om, hvorvidt landene har værdier og vækstmuligheder, som kan sikre tilbagebetaling. Dette problem gælder ikke i USA. Udfordringerne i USA består i den politisk store polarisering, som giver den økonomiske politik svære vilkår.

Europa
I Europa har eurozonen passeret bunden. Siden juni måned 2012 har euroen været stabil, takket være ECB’s indgreb og klare tilsagn om at sikre finansiering af de sydeuropæiske lande, hvis statsgæld og økonomi har vaklet. Bankerne i de sydeuropæiske lande har nu tilbagebetalt en mindre del af de midlertidige kreditter, der blev bevilget af Mario Draghi, ligesom landene har gennemført betydelige omkostningsbesparelser i deres offentlige sektorer.

Portugal, Spanien, Italien og i særlig grad Irland ser ud til at have passeret bunden og være på vej frem. Grækenland er fortsat et økonomisk håbløst tilfælde, men til gengæld har græsk økonomi ikke den store betydning, idet deres BNP er mindre end Danmarks.

I figuren er vist den samlede handelsbalance for de fem GIIPS-lande. Som det fremgår, har der været tale om en markant forbedring de sidste tre år. Desværre skaber det ikke vækst i landene. For finansielle investorer er den store risiko væk. Euroen vil ikke bryde sammen, og Sydeuropa vil næppe kunne destabilisere og ødelægge den vækst, der nu spirer frem i Europa. Det er trods alt blevet væsentligt bedre end for to år siden.

Kapitalen samles I New York og London
Wall Street har status som det absolutte centrum for verdens kapitalmarkeder. I en periode har væksten i Asien og Kina været så stærk, at mange forventede, at Asien kunne true USA’s status som verdens finansielle supermagt. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Kapitalstrømmene er i stigende grad koncentreret omkring New York og London, og først på tredjepladsen kommer Hong Kong og derefter Singapore, Shanghai og Tokyo.

USA har i 2013 helt domineret, hvad angår børsnotering og kapitalforhøjelse. I figuren er vist størrelsen af de beløb, der er hentet ved nye globale IPO’s (børsnoteringer) i løbet af 2013. Som det fremgår, ligger New York-børsen og NASDAQ-børsen på 1. og 2. pladsen. Tokyo har overhalet Hong Kong, og London ser ud til at være på vej frem igen.

Kinas økonomi vokser stadig med 7 pct. p.a., men de kinesiske virksomheder har svært ved at tjene penge. Det er USA, der har de gode kort på hånden, når det gælder kapitalmarkederne. Den succesfulde kinesiske internethandelsvirksomhed Alibaba ønsker eksempelvis en børsnotering, men forventes nu at vælge New York-børsen i stedet for Hong Kong-børsen. Dette skyldes, at man derved får bedre vilkår og en børsnotering på en markedsplads, som nyder stor tillid, har likviditet og mange investorer. Dette er et eksempel på, at USA er på vej tilbage i sin dominerende rolle.

Nye tider for emerging markets
De fleste emerging markets-lande har ligesom Kina oplevet svagt faldene vækstrater. Indien, Indonesien, Brasilien og Mexico samt Rusland har alle oplevet, at vækstraterne bliver lidt lavere end forventet. De nævnte lande oplever stigende inflation og svækket konkurrenceevne. I første omgang har kineserne ved hjælp af enorme offentlige investeringer sikret sig, at vækstraten kan holdes på 7 pct. p.a. I Indien er det sværere at få den økonomiske politik tilrettelagt. Indien har en besværlig infrastruktur og et lovgivningssystem, der gør det vanskeligt at få markedsøkonomien til at virke. Den indiske vækstrate er på vej mod 5 pct. eller lavere. Den russiske økonomi er på samme måde strukturelt svag og helt afhængig af olieprisudviklingen. Den Brasilianske økonomi har været ramt af råvareprisfaldet og stigende lønninger og priser.

Emerging markets-landene er i økonomisk omstilling. De er ikke længere så konkurrencedygtige som tidligere, de har ikke længere samme handelsoverskud fra produktion af råvarer, og de har som følge heraf ikke samme høje vækstniveau, ligesom de ikke længere kan tiltrække kapital i de enorme mængder, som vi har set de sidste 10 år. Emerging markets-landene har stadig dynamik og vækst, der ligger over den europæiske og amerikanske, men landene vil i stigende grad komme til at ligne USA og Europa. De vil opleve lidt lavere vækst og lidt lavere kapitaltilstrømning. Man kan sige, at global økonomi i disse år er ved at blive rebalanceret, og det er Europa og USA, der kommer til at vinde lidt frem på bekostning af landene i Asien og Sydamerika.