Maj Invest Update

Den ”krise”, vi har, er egentlig ikke en finanskrise. Vi har haft en periode fra 1990 til 2008, hvor økonomien udviklede sig, der var jobskabelse og indkomstfremgang. Denne udvikling stoppede brat i september 2008. En gruppe mindre og mellemstore banker er sidenhen fusioneret eller krakket, og det har fået mange til at kalde krisen en finanskrise. Det er også rigtigt, at finanssektoren er det sted, hvor krisen har slået kraftigst igennem.

Det er dog ikke det samme, som finanssektoren er skyld i krisen. Årsagen til den krise, vi har nu, er som det ses af figuren, at vi alle i en lang periode har lånt for mange penge, særligt til boligkøb og boligforbedring.

Det er ”familien Danmark”, der har optaget lånene, og dermed er det os alle sammen, der er ”skyld” i krisen. Det er den offentlige sektor, virksomheder og lønmodtagerne, der i fællesskab har bragt det danske omkostningsniveau så højt op, at vi har svært ved at fastholde produktionen i Danmark.

Der sker en vis udflytning, og det rammer vores beskæftigelse, og det rammer vores evne til at generere skatteindtægter og finansiere velfærdssamfundet. Igen er det et resultat af beslutninger i alle dele af det danske samfund. Hvis der derfor er skyldige, så er de skyldige os alle sammen. Jeg vil dog vælge den positive udlægning, at vi i virkeligheden slet ikke har krise.

Vi har derimod lavvækst, og vi har behov for nogle strukturelle tilpasninger, hvis vi også skal have økonomien til at fungere om 10 år, herunder sikre jobs. Vi skal sikre, at skatten trods alt ikke kommer på så højt et niveau, at det hæmmer initiativ og virkelyst, og giver incitament til at flytte enten jobs eller virksomheder til udlandet. Regeringen har taget solidt fat i disse problemer. De meget udskældte danske banker klarer sig i realiteten ganske godt.

Udtryk for en stor effektivitet
Banksektoren i Danmark har sikret, at vi har meget effektiv betalingsformidling og home-banking. Vi er faktisk førende i verden på dette område. Vi har en meget effektiv formidling af udlån, særligt boliglån, hvor man i dag kan investere og belåne sin bolig til en årlig udgift, der ligger under 2 pct. Det er udtryk for en stor effektivitet.

Banksektoren udfylder en vigtig plads, når man skal skabe vækst i et samfund. Hvad det betyder, når banksektoren ikke fungerer, kan man blandt andet finde eksempler på i Afrika. Manglen på et velfungerende finansielt system betyder, at man mangler en mekanisme til effektivt at kanalisere opsparingen over til lønsomme og gode investeringer i virksomheder drevet af iværksættere og energiske folk.

Denne mekanisme – at transformere opsparing til investering – er en helt afgørende forudsætning for vækst. Finanssektoren er en videnssektor, som skaber vækst i et samfund. På grund af finanskrisen har mange helt overset, hvilken vigtig opgave denne sektor løser. Underskoven af dansk erhvervsliv har brug for finansiering og investering. Der er ikke behov for mere regulering.

Vi skal have et smidigt finansielt system og investorer, der får lov til at være risikovillige, hvis deres aktionærer og medlemmer giver dem lov til det på et oplyst grundlag. Dette vil støtte de virksomheder, som vil vokse sig store de næste 10 år og dermed via skattebetalinger og jobskabelse skabe forudsætningerne for velfærdssamfundet. Et effektivt uddannelsessystem, en effektiv finanssektor og incitament til at skabe nye virksomheder er forudsætningerne for et velfungerende moderne samfund.

Vi skal derfor ikke konkurrere om at finde skyldige i krisen, men derimod koncentrere os om at arbejde med de forhold, der betyder noget, herunder også stoppe den overregulering af finanssektoren, som er i gang.

Ikke brug for flere lovregler
Lige nu stilles der overalt i Europa krav om, at bankerne skal polstres med endnu flere kapitalindskud, og at reguleringen skal styrkes. Man glemmer, at det system, vi har haft under finanskrisen, i realiteten har virket ganske godt. I de banker, der er lukket, er det aktionærerne, der har tabt pengene, og rigtig mange ledelser er blevet afskediget eller omorganiseret.

Vi har i det eksisterende system de mekanismer, der er nødvendige for at tilpasse økonomien og finanssektoren, når kriserne opstår. At tro, vi kan skabe en økonomi uden kriser, er naivt.

Der vil af og til – grundet den menneskelige optimisme og iværksættertrang – være perioder, hvor nogle brancher og virksomheder er for optimistiske eller useriøse og derfor skal omstruktureres eller gå konkurs. Dette er en del af markedsmekanismen, og vi har i systemet rigtig mange korrektionsmekanismer, der sørger for, at fejlene rettes. I Danmark har bankaktionærerne tabt næsten 100 mia. kr. under finanskrisen.

Det er markedets straf til alle de bankaktionærer, der ikke har holdt øje med ledelserne i eksempelvis Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank osv. De mindre aktionærer, som med urette også er blevet ramt af disse tab, skal selvfølgelig søge erstatning hos de rådgivere, som har vildledt dem. Men der er ikke brug for flere lovregler. Al form for virksomhed og investering indebærer en risikotagning.

Krisen er ikke så alvorlig, som mange gør den til. I Danmark har vi rigtig mange styrkepositioner, og vi har generelt en økonomi, der både er intakt og i relativ god form.