Maj Invest Update

Det amerikanske aktiemarked havde sin bedste måned siden 1974 i oktober i år. Aktieindekset steg med 10,8 pct., hvilket er den 8. bedste måned siden 1950.

Det er også værd at hæfte sig ved, at det amerikanske aktiemarked lige nu ligger i plus siden årets start. Amerikanske aktier har i realiteten klaret årets finansielle krise ganske godt, fordi de allerede ved starten af året var lavt værdiansat.

Vækst i USA
Det amerikanske privatforbrug trækker markedet op. De er ufortrødent positive, når det kommer til de faktiske daglige indkøb. Privatforbruget i USA ligger væsentligt over niveauet fra før finanskrisen i 2008 og er inde i en stigende trend.

Det trækker amerikansk vækst op, hvilket har betydet, at det seneste tredje kvartal gav en vækstrate i USA på ca. 2,7 pct. Der er en række andre nøgletal i USA, der også peger opad. Eksempelvis er ordreindgangen i den amerikanske industri positiv.

I sidste måned steg indekset over nye ordrer til 52,2 pct., hvilket er et tegn på fremgang og vækst. Der er med andre ord ingen ting, der peger på double dip, altså en fornyet recession i verdensøkonomien.

Global vækst ser ud til at være positiv, om end på et lavere niveau, end det vi så førhen. Der er fortsat mange problemer i amerikansk økonomi, men de er ikke på kort sigt alarmerende.

Grækenland
Derimod er udviklingen i Sydeuropa fortsat meget bekymrende. Græsk økonomi er ganske enkelt ”faldet fra hinanden”. Vækstraten lige nu ligger på -7 pct., og der er ingen udsigt til, at Grækenland kan betale sin gæld tilbage.

I tabellen er vist den samlede offentlige gæld i mia. euro i de europæiske lande. En kolonne viser, hvor stor en andel af BNP den offentlige gæld udgør. Det er klart, hvorfor man i den finansielle debat først og fremmest fokuserer på Grækenland og Italien. De to nævnte lande slår alle rekorder i statsgæld, når det måles i forhold til BNP.

Grækenland har reelt ingen mulighed for at betale sin gæld tilbage, og slet ikke, når man ser, hvordan græsk økonomi er ved at falde fra hinanden. I kolonnen til højre er vist forventede BNP-vækstrater i 2011, og det fremgår tydeligt, at det græske problem forstærkes af den negative vækstrate.

Tre trusler – tre svar
Heldigvis har de toneangivende eurolande nu truffet beslutninger, der i hvert fald på 1-2 års sigt kan give et pusterum. Eurolandene traf i sidste uge en meget væsentlig beslutning, idet man blev enige om, hvordan en redningspakke for Grækenland, Sydeuropa og euroen skal tilrettelægges. Problemet har ikke været enkelt, idet der er tre forhold, som hver især er finansielt truende. 

• For det første er græsk økonomi ude af kontrol. Dette giver risiko for en såkaldt dominoeffekt. Hvis Grækenland vælter, kan det skabe mistillid og trække andre lande og banker med ned.
• For det andet har de europæiske banker ikke kapital nok til at modstå en dyb gældsdrevet recession. Der skal ske en betydelig polstring af banksystemet i Europa, for at man kan klare sig gennem en evt. recession.
• Endelig for det tredje er de fem såkaldte PIIGS-lande (Portugal, Irland, Italien, Grækenland, Spanien) svækket af deres store statsgæld. Markedet for statsobligationer fungerer ikke. De nævnte fem lande har svært ved at skaffe sig nye lån til at refinansiere de gamle. Der er på den baggrund brug for en fond, som kan låne de fem PIIGS-lande betydelige beløb eller alternativt købe de obligationer, de udsteder.

Alle de tre problemer er hver især finansielt truende. Eurolandene er nu blevet enige om en model, hvorefter de tre problemer samtidigt håndteres. Man har besluttet at give grækerne mulighed for en reduktion på 50 pct. af størsteparten af deres statsgæld, svarende til en økonomisk lettelse for Grækenland på 100 mia. euro.

For det andet vil man tilvejebringe 106 mia. euro som indskud til europæiske banker, der mangler kapital.

Og for det tredje har man endelig besluttet at etablere en europæisk stabilitetsfond med et garantibeløb på 440 mia. euro, hvilket svarer til, at man efter fradrag for betaling til div. redningspakker og bankpakker har ca. 250 mia. euro tilbage. Dette giver mulighed for – ved en gearing – at skaffe nyfinansiering på op til 1.000 mia. euro til de fem PIIGS-lande.

Tillid i markedet
De tre løsninger er alle så solide, at det øjeblikkeligt gav tillid i markedet, da de blev præsenteret. Alene stabilitetsfonden med en investeringskapacitet på 1.000 mia. euro er lige så stor som den TARP-fond, amerikanerne etablerede under finanskrisen i 2008. Et beløb på 1.000 mia. euro svarer til fire gange Danmarks BNP.

Eurolandene har ved disse tiltage vist styrke. Efterfølgende har Grækenland meddelt, at de endnu ikke ved, om de vil tage imod pakken, idet der er betydelig politisk ustabilitet i det græske parlament. Dette har givet en ny finansiel uro, som dog næppe får lov til at materialisere sig, idet eurolandene er så fast besluttede på at løse problemerne med de nævnte tre finansielle tiltag, at der er grund til at tro, at det lykkes.

Europa bryder ikke sammen
Med andre ord får vi ikke noget finansielt sammenbrud i Europa, hverken i 2011 eller 2012. Til gengæld er der meget stor sandsynlighed for en europæisk recession.

Når alle lande vil spare på de statslige udgifter, indkræve mere i skat osv., vil det automatisk trække vækstraten nedad. Vi får derfor med sandsynlighed ikke et globalt double dip, fordi USA trods alt har så pæn en vækst, men til gengæld får vi et europæisk dip, fordi Europa begynder at spare og går i gang med en finansiel helbredelse, som betyder, at væksten bliver lavere og formentlig negativ.

For aktiemarkederne skaber det i første omgang ro, hvilket er godt. Til gengæld er vækstperspektiverne for europæiske aktier beskedne for de kommende år.