Faldende vækst og stigende risiko
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
De sidste tre måneder har budt på en lang række dårlige finansielle nyheder. Først og fremmest centreret omkring udviklingen i Sydeuropa. Efter en moderat økonomisk vækst i Europa og USA i første halvår 2011 er væksttempoet faldet tilbage, og der er diskussion om risikoen for et såkaldt ”double dip”.
IMF har netop udsendt sin halvårlige økonomiske rapport med titlen ”Slowing growth, rising risk”. I sammenfatningen kan man læse, at IMF’s økonomer er blevet noget bekymrede for den seneste udvikling.
Det er nu forventningen, at den amerikanske vækstrate, som i 2010 var på 3 pct., bliver halveret i 2011 og 2012. På samme måde forventes, at den europæiske vækstrate daler fra et niveau på knap 2 pct. i 2010 til et niveau omkring 1 pct. i 2012. Samtidig forventes, at de såkaldte emerging markets-lande med Kina og Indien i spidsen fortsætter med vækstrater på 7 pct.
En lille tilbagegang ses også i emerging markets, men vel at mærke fra et meget højt niveau. Samtidig er IMF’s forventning, at inflationsraterne i Europa og USA fortsætter i niveauet 1-2 pct., mens inflationen i emerging markets ligger på 7 pct. Alt i alt en rapport, der tegner et klart billede af Europa og USA fanget i en lavvækstfælde, mens emerging markets ufortrødent fortsætter deres succesfulde vækst.
Hertil kommer, at IMF også peger på en stigende risiko for en finansielt skabt recessession, særligt med henvisning til den europæiske udvikling. Hvis ikke Europa får lappet Sydeuropas økonomi og de europæiske banker, kan der ikke skabes stabilitet bag euroen. Det vil kunne medføre en dramatisk ændring og ligefrem give risiko for global recession.
Rapportens indhold er ikke overraskende, men den følger den linje, som i forvejen deles af de fleste makroøkonomer. Europa og USA er fanget i en gældskrise og konkurrenceevnesvækkelse, som giver fortsatte problemer.
Begyndte med en devaluering
Skal man forklare udviklingen, må man gå tilbage i tiden helt til 1990’erne. I starten af 1990’erne gennemførte kineserne en voldsom devaluering af deres valuta, hvilket gav en stor konkurrencekraft, som har kendetegnet kinesisk økonomi lige siden.
I midten af 1990’erne devaluerede de fleste asiatiske lande under Asien-krisen, hvilket gav dem en konkurrenceforbedring på niveau med den kinesiske.
I figuren er vist, hvor kraftige disse devalueringer var i 1990’erne i de pågældende områder. Lige siden har de samme asiatiske økonomier haft eksportvækstrater på høje tocifrede procenter. De har stille og roligt overtaget en stigende del af verdensproduktionen, og da de samtidig har ført en konservativ økonomisk politik, har de opbygget valutareserver og konsolideret deres position.
Sad på hænderne
I samme periode har USA og Europa siddet stille. Vi har udvidet velfærdsøkonomien og samtidig haft en demografisk udvikling, der har gjort, at arbejdsstyrken er i nulvækst. Vores lønstigninger har været noget over produktivitetsudviklingen, hvilket har bidraget yderligere til konkurrenceevneforværring. Alt i alt har USA og Europa ikke kunnet følge med, og særligt grelt har det stået til i Sydeuropa.
I grafen er vist, hvor hurtigt de sydeuropæiske lønomkostninger er steget i forhold til eksempelvis Tyskland. Som det fremgår, er enhedslønomkostningerne i de sidste 10 år steget med 20 pct. i Italien, med 12 pct. i Spanien og faldet med 8 pct. i Tyskland.
Med andre ord er Tyskland stort set den eneste større europæiske økonomi, der har kunnet holde trit med de konkurrencestærke lande i Asien. Det har givet store handelsbalanceunderskud i Sydeuropa.
Dette er selvfølgelig årsagen til, at tilliden til en række sydeuropæiske lande er krakeleret. Den underliggende konkurrenceevne er ikke tilstrækkelig til, at der kan generes en økonomisk vækst, som kan skabe det skattegrundlag, der igen kan medvirke til at tilbagebetale den stigende statsgæld.
Markedsmekanismerne
Heldigvis er der da også i disse år forhold, der peger på, at markedsmekanismen virker effektivt.
Der er klare tegn på, at alle asiatiske valutaer stiger, og at lønudviklingen og dermed inflationen i de asiatiske og sydamerikanske lande går langt hurtigere end Europa og USA. I løbet af de næste 3 år vil lønomkostningen derfor stige 3-4 gange hurtigere, end den gør i Europa.
Vi vil med andre ord genvinde en del af den tabte konkurrenceevne i de kommende år. Opgaven i den europæiske økonomiske politik består derfor i at lappe Sydeuropas økonomi sammen, stabilisere euroen og holde fast i dette i mindst 3-4 år. Til den tid kan vi så håbe på, at den asiatiske konkurrenceevnesvækkelse i kraft af løn- og valutastigninger i de førende asiatiske lande med Kina og Indien i spidsen, er gået så hurtig, at Europa og USA igen kan konkurrere.
Jo mere euroen falder, jo bedre; og jo mere vi formår at fastholde lave lønstigninger og beherske offentlige udgifter, jo hurtigere vil tilpasningen kunne ske.
Heldigvis virker markedsmekanismerne intakt, og derfor kan man, selv når det ser sortest ud for sydeuropæisk økonomi, finde lyspunkter, der trods alt peger på, at vi i Europa måske om 5-10 år igen for alvor er konkurrencedygtige og dermed kan afdrage statsgæld.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.