Global vækst men stigende risiko
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Den globale valutafond IMF har netop udsendt sin halvårlige rapport om tilstanden i global økonomi. Det generelle indtryk er, at der igen er kommet stabilitet og pæn vækst i verdensøkonomien. Der forventes en vækst på mere end 4 pct. p.a. i 2011, og udsigterne for de kommende år er også fornuftige. Til gengæld er der meget store variationer mellem lande og regioner.
Det er fortsat de såkaldte emerging markets, som vokser hurtigst, mens USA er faldet noget tilbage, og dele af Europa er gået mere eller mindre i stå. Særligt bør det bemærkes, hvor alvorlige problemerne i Sydeuropa er. IMF gør dog også opmærksom på, at en række emerging market-lande er kommet i risikozonen på en helt anden måde, end det vi kender til i Europa.
I landene Brasilien, Argentina, Indien og Indonesien advarer IMF ligefrem imod, at der er overophedning af økonomien med risiko for en for ukontrollabel inflation og de problemer, som knaphed på råvarer, jord og arbejdskraft giver anledning til. Det er også årsagen til, at mange emerging markets-lande faktisk har strammet pengepolitikken i de senere år. I Brasilien er renten på 12 pct., mens renten i Indien er omkring 8 pct.
USA på vej ned i gear
USA’s økonomi ser ud til at være stabiliseret. Vækstraten har været knap 3 pct. i 2010, men er nu faldet lidt tilbage. Amerikanerne har gennemført en uhørt pengepolitisk ekspansion og populært sagt skovlet penge ud i økonomien. Det seneste pengepolitiske program, QE2, var på 600 mia. USD. Dette program slutter ved udgangen af maj måned 2011, og spørgsmålet er derfor, om amerikansk økonomi nu begynder at gå i stå.
Noget tyder på, at USA sagtner farten, og noget tyder også på, at mange investorer - herunder PIMCO - mener, at det kan være svært at sælge de mange statsobligationer, når den amerikanske centralbank holder op med at købe dem. Hvem skal købe alle de amerikanske statsobligationer, som vil blive udstedt de næste 2 år?
Hvis ikke efterspørgslen er stor nok, vil det betyde rentestigninger i USA, som formentlig vil være medvirkende årsag til, væksten i USA falder. Der bliver næppe recession, men vækstrater på det lave europæisk niveau kan godt forekomme i USA de næste 12-24 måneder.
Europæiske rentestigninger
I Europa har vi en todeling. Tyskland viser økonomisk styrke, mens dele af Sydeuropa, særligt Grækenland og måske senere Portugal, er på vej mod statsbankerot. Tyskland har så meget fart på økonomien, at det har været medvirkende til, at renten i Europa igen er begyndt at stige.
I figuren er vist, hvilke forventninger, der er til renteudviklingen de næste 2 år i Europa. Som det fremgår, er finansmarkederne af den opfattelse, at den korte europæiske rente kommer til at stige fra niveauet 1,5 pct. op imod 3 pct. Det vil ”koste lidt” på flekslånene og betyde, at hastigheden på den europæiske vækst mindskes yderligere.
Statsbankerotter kan true tyske banker
For Sydeuropa ser problemerne uløselige ud. Grækenland kan ikke tilbagebetale sin gæld, og de sidste måneder er den europæiske centralbank holdt op med at købe sydeuropæiske obligationer. Det var længe centralbankens køb, der holdt Sydeuropas renter nede. Nu stiger de igen kraftigt, og man kan frygte, hvordan det sydeuropæiske gældsproblem vil udvikle sig. I starten af 2012 vil Grækenland have brugt hele det lån på 110 mia. EUR, som EU og IMF gav dem sidste år. Netop nu forhandles om yderligere lån til Grækenland, men det er næppe en langsigtet løsning.
Resten af Europa går ikke helt fri. Mange europæiske banker, som har lånt Grækenland penge, vil komme i problemer. Derfor er græsk, portugisisk og irsk krise også en krise for Europa. Følgerne ved en græsk statsbankerot vil være uoverskuelige og kan godt give store bevægelser på de europæiske markeder.
I figuren er vist, hvor store tilgodehavender en række lande har i Grækenland, Portugal og Irland. Tyskland har 250 mia. EUR til gode. Ud af dette har tyske banker har tilgodehavender for 80 mia. EUR. Med andre ord tysk bankvæsen er reelt i overlevelseskrise, hvis Grækenland ikke kan klare sine betalinger.
Store risici i emerging markets
De fleste emerging market-lande klarer sig godt økonomisk. Men her skal man være opmærksom på, at de trods alt er holdt oppe dels af efterspørgslen fra privatforbruget i Europa og USA, og dels af den store likviditetsskabelse, som sker globalt.
Hvis verdens vækst falder tilbage vil emerging markets mærke det med dobbelt styrke. På samme måde vil råvarepriserne falde dramatisk, hvis verdens vækstrater falder tilbage. Råvarepriserne er kommet for højt op, og på et tidspunkt vil vi opleve betragtelige råvareprisfald. Dette er en risiko, man skal have for øje, og det vil også gå hårdt ud over aktierne i de såkaldte emerging markets-lande.
Som det fremgår af figuren, følger kursudviklingen på globale aktier i høj grad råvareprisudviklingen. Den såkaldte korrelation mellem globale aktier og råvarer er på 0,7. Det betyder, at aktiemarkedets kursudvikling i stigende grad følger råvareprisudviklingen. Samvariationen har været på 70 pct. det sidste år. Man skal derfor huske endnu engang at sprede sine investeringer og også købe lange solide statsobligationer fra lande med høj kreditværdighed.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.