Global vækst og inflationstrusler?
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Kineserne har med stor effektivitet brugt finanspolitik og pengepolitik til at sætte fart i den kinesiske vækst i perioden efter finanskrisen. Kina blev kun i mindre grad ramt af finanskrisen. Den kinesiske vækst ”bundede” på et niveau omkring 5-6 pct. p.a., da det var værst i foråret 2009.
I dag, 2 år efter, er den kinesiske vækst ved hjælp af pengepolitik og omfattende offentlige investeringer igen nået op i niveauet 10 pct. p.a. Eksporten boomer, fordi Kina har haft glæde af den ekspansion, som finansministrene i USA og Europa har gennemført.
Bagsiden af medaljen er, at de globale råvaremarkeder igen viser tegn på store prisstigninger. Kobberpriserne er i all-time-high, og også priserne på de fleste fødevarer er igen skudt i vejret.
I figuren er vist et indeks over prisudviklingen på de væsentligste fødevarer. Det fremgår med al tydelighed, at der er overefterspørgsel eller mangel på fødevarer på de globale markeder i en sådan grad, at prisstigningerne ligner det, vi så i perioden op til finanskrisen.
Formentlig er prisstigninger på fødevarer også en del af forklaringen på uroen i både Tunesien og Egypten. Der gælder nemlig det forhold, at fødevarer indgår med en meget høj andel af forbruget i de mindre udviklede lande, fx i Afrika, Mellemøsten og dele af Asien.
Det betyder, at fødevareprisstigninger faktisk er et stort problem i disse lande, og stigningerne bidrager til et stærkt både pris- og lønpres.
I tabellen er vist, hvor stort gennemslaget er i inflationen i de forskellige dele af verden fra fødevarepriserne. Som det fremgår, har den sidste prisudvikling på fødevarer isoleret set bidraget med et inflationært pres på 0,4 pct. i Europa, USA og Japan, medens det i emerging markets har bidraget til inflationen med 2,1 pct. i gennemsnit. I nogle, særligt fattige, lande har det endda langt større effekt, visse steder op imod et 5 procentbidrag til inflationen.
Madinflation
Der er derfor ingen tvivl om, at fødevareprisstigninger er et problem. Mindst på niveau med olieprisstigninger. Det giver inflationært pres, stigende renter og lidt mere ustyrlig økonomi i mange af disse lande.
Det er også forklaringen på renteprisstigningerne, senest i Kina, men også i andre emerging market-lande.
Rentestigningerne det sidste halve år i denne del af verden har bidraget til at presse aktiemarkederne. Det er også forklaringen på, at aktiemarkederne i både Indien, Brasilien og andre store emerging market-lande er under pres og i år er faldet med både 10 pct. og 15 pct.
Spørgsmålet er, om dette er en varig tilstand, der hæmmer såvel de økonomiske vækstrater som aktiekursudviklingen i emerging market.
Svaret på dette er formentlig: ”JA”. Der vil komme løn og prisstigninger i disse lande, og det vil bidrage til at presse virksomhedernes fortjenstmarginaler og dermed også aktiekursudviklingen.
Slut med medvind på cykelstien
Emerging market-landenes aktiemarkeder har passeret den gyldne tidsalder, hvor der i en vis forstand var ”medvind på cykelstien”. I begyndelsen af deres økonomiske vækstfase, umiddelbart efter finanskrisen, oplevede emerging markets nemlig både høj økonomisk vækst, stor efterspørgsel og stærk indtjeningsfremgang overalt i deres virksomheder, fordi der var rigelig med arbejdskraft og rigeligt med råvarer og derfor hverken inflation eller lønstigning.
Nu er vi tilbage i en mere normal markedsøkonomisk tilstand, hvor inflationspresset vil være en del af dagligdagen i disse lande.
Det vil få betydning for renteudviklingen og derfor også for de finansielle markeder overalt i denne del af verden. Dette svarer helt til, at vi i Europa og Japan i 1960’erne, da væksten var meget høj, også havde inflationsproblemer.
Europa
Vender vi blikket mod Europa anno 2011 vil dette inflationsproblem næppe gøre sig gældende her. Bidraget fra stigende fødevarepriser til inflation i Europa er beskedent, jf. ovenfor, og formentlig mindre end 0,5 pct.
Til gengæld vil tilbagebetalingen på bolig- og statsgæld og den deraf følgende meget lave vækst gøre, at mange Europæiske lande vil være præget af høj arbejdsløshed.
Det fremgår da også af tabellen, at arbejdsløsheden i stigende grad er et problem i Europa, særligt Sydeuropa. Bemærk i oversigten over arbejdsløshedsprocenterne i alle verdens væsentligste økonomier, at det er de europæiske lande, der indtager langt hovedparten af Top 10 over lande med høj arbejdsløshed.
Det vil blive et vedvarende problem i Europa. Forhåbentlig vil man i de fleste europæiske lande justere den økonomiske politik i en sådan grad, at vi kan genvinde både konkurrenceevne og vækst.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.