Fremtidens vækstlande
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Global økonomi er igen i en solid vækstfase. Den lempelige økonomiske politik i USA med de seneste skattelettelser og øvrige finansielle lempelser trækker verdensøkonomien ind i en ny vækstperiode, hvis længde er svær at forudsige. Hovedparten af fremgangen vil ske i de såkaldte emerging markets-lande.
Ofte er der stor fokus på det, man nu kalder BRIK-landene, altså Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Men en lang række andre lande nyder også godt af globaliseringen og den vækst, som i sidste ende er igangsat af den amerikanske økonomi. Væksten breder sig og er kommet ind i et selvforstærkende forløb inden for de sidste 12 måneder.
MIT
Lige under BRIK-landene ligger en gruppe af emerging markets-lande, som ofte glemmes, men som i disse år præges af fremgang og dynamik. Landene, som behandles i denne artikel, er Mexico, Indonesien og Tyrkiet (MIT). I figuren er vist aktiemarkedernes udvikling i de tre lande de sidste 10 år. Det bemærkes, at særligt Mexico og Indonesien har haft aktiekurser, der næsten er femdoblet i denne periode.
I Tyrkiet er aktiekurserne steget kraftigt, men samtidig er den tyrkiske valuta faldet i værdi, hvorfor stigningen, som vist i figuren målt i dollar, kun er på 50 pct.. Dette skal dog holdes op imod verdensmarkedsindekset for aktier, som i de samme 10 år stort set ikke har bevæget sig. Vi har altså at gøre med tre lande, der aktiemæssigt er klare succeshistorier.
400 millioner
Ved at kigge på tabellen får man lidt bedre indtryk af de tre landes styrkepositioner. I MIT-landene bor der i alt 400 mio. mennesker, svarende til fem gange så mange, som der bor i Tyskland. De tre landes BNP er tilsammen dobbelt så stort som Indiens BNP, og de tre lande vil i løbet af de næste 2-5 år indhente Tyskland, hvad angår BNP.
Vi har altså at gøre med tre lande, der er i vækst og får meget stor betydning for global økonomi de næste 10 år. BNP-vækstraten i de tre lande ligger mellem 4 og 8 pct. Deres statsgæld er væsentlig mindre, end den statsgæld vi har i Europa, og deres betalingsbalancer er næsten i ligevægt. Med andre ord er det tre lande, der har forstået at skabe vækst baseret på en fundamental ændring i den måde, deres økonomi fungerer på.
Tilbage i 1980’erne og 1990’erne oplevede de tre nævnte lande inflation, uregerlige finansmarkeder og perioder med alvorlige kriser, ikke mindst i Mexico og Indonesien. Efter den seneste store krise, som var den såkaldte Asienkrise i 1997, skete der dog væsentlige ændringer i den økonomiske politik, der føres i de tre lande.
Styrket ud af krisen
Man satte offentlige besparelser og konkurrenceevnestyrkelse i den private sektor som prioritet nr. 1. Lige siden har landene været i vækst og klaret sig langt bedre end verdensgennemsnittet. Der er ikke længere ukontrollerbar inflation. Renteniveauerne er også kommet under kontrol, og den høje vækstrate gør, at statskasserne i de pågældende lande klarer sig med relativt begrænsede underskud.
Fælles for de tre lande er, at deres valutaer, set over en 25-årig periode, er blevet devalueret kraftigt, men dette er modsvaret af en endnu større BNP-vækst, hvorfor landene i hele perioden siden Asienkrisen har haft stigende velstand. De har med andre ord fulgt det, man kunne kalde tysk konservativ økonomisk politik kombineret med brug af en flydende valuta, som har skabt styrkelse af konkurrenceevnen. Dette har i hvert fald for disse 3 lande været opskriften på succes.
Professionelle investorer
Investeringsmæssigt skal man derfor interessere sig for landene og de virksomheder, som er børsnoterede i hhv. Mexico City, Istanbul og Jakarta. Der er i dag store moderne velfungerende virksomheder i disse lande, som man bestemt kan overveje at investere i, hvis man er professionel investor. Private investorer skal formentlig holde sig på afstand og nøjes med at glæde sig over, at de tre lande er med til at skabe en højere global vækst og dermed en mere gunstig udvikling for en lang række europæiske og amerikanske virksomheder, der opererer i disse lande.
På lidt længere sigt vil de 3 lande få varig betydning for global økonomi, fordi disse lande er forbrugersamfund, hvor privatforbruget stiger kraftigt, når den økonomiske vækst er høj. I tabellen har jeg vist, at den private forbrugskvote i Tyrkiet og Mexico ligger helt på niveau med det, man kender i USA. Indonesien ligger lidt længere nede på skalaen tættere på det europæiske gennemsnit. Men alle tre lande har forbrugskvoter, der er væsentligt højere, end dem man kender i Kina, og derfor vil økonomisk vækst i disse tre lande i højere grad forplante sig til alle de lande, som de har samhandel med. De tre lande udgør bestemt områder, som i fremtiden vil være med til at generere højere global vækst og derfor være interessante i lidt bredere perspektiv.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.