Maj Invest Update

Global økonomi har de sidste 12 måneder været trukket frem af den meget ekspansive økonomiske politik i Europa og i særdeleshed i USA. Store økonomiske pakker i form af finanspolitik og rentelempelser har trukket væksten i gang igen efter finanskrisen i 2008. Vækstraten i USA har været oppe omkring 4 pct., men er nu faldet tilbage til niveauet 2 pct. I Asien konstaterer man fortsat vækst omkring 7-8 pct., medens man i Europa har vækstrater i gennemsnit på omkring 1-2 pct.

Den vigende vækstrate i USA fremgår af figuren, som viser den seneste udvikling i detailomsætningen. Da privatforbruget udgør den største efterspørgselskomponent i global økonomi, er detailomsætningen et ganske godt pejlemærke for de aktuelle vækstniveauer. Dog skal man bemærke, at det seneste vækstfald ned til 2 pct. i USA også i nogen grad skyldes, at virksomhederne er færdige med at genopbygge lagrene, som blev reduceret for meget i forbindelse med finanskrisen.

Tabte job
For amerikanske politikere er den største bekymring ikke vækstraten, men derimod beskæftigelsen. På dette punkt er der meget dårlige nyheder i USA, fordi beskæftigelsen trods en stigende trend slet ikke kan kompensere for de mange jobs, der blev tabt i 2008 og 2009. Den amerikanske økonomi beskæftiger i dag 5,6 pct. færre, end den gjorde før finanskrisens start.

Sammenligner man med de seneste fem store kriser i perioden 1980-2001, gjaldt det i alle disse fem situationer, at beskæftigelsen efter kriserne blev reddet af den økonomiske politik og bragt tilbage til et normalt niveau. Denne gang er krisen anderledes. Beskæftigelsen er ikke blevet forbedret, og der er ikke udsigt til, at jobskabelsen for alvor kommer i gang i USA foreløbig.

Overskud på redningspakke
De amerikanske myndigheder er tilsyneladende tilfredse med ”deres egen” indsats under finanskrisen, og det er formentlig årsagen til, de har besluttet at gennemføre en ny pengepolitisk lempelse med samme type indgreb, denne gang i form af obligationskøb på 600 mia. dollar, kaldet QE2.

Hvis man to år efter finanskrisen og iværksættelsen af den 700 mio. store TARP-finanspakke (Troubled Asset Relief Program) skal vurdere effekterne, så er de også overraskende positive. De amerikanske myndigheder skød kapital ind i en lang række finansielle institutioner, og i næsten alle tilfælde har den amerikanske stat faktisk tjent penge på disse kapitalindskud.

På samme vis gælder det, som det fremgår af figuren, for alle andre investeringer, at den amerikanske stat har tjent penge på deres TARP-program. I alt er overskuddet på investeringen i de 13 nævnte finansielle institutioner i størrelsesordenen 22 mia. dollar. Dette er noget overraskende for de fleste, som fortsat tror, at de amerikanske myndigheder har tabt penge på den finansielle redning. Sandheden er, at den finansielle redning i USA var så omfattende og virkningsfuld, at man endte med at tjene penge på sin egen redningsindsats. Det samme kommer formentlig til at gøre sig gældende i Danmark.

Fase 4
Dette er medvirkende årsag til, at man i USA ønsker at lempe den økonomiske politik betragteligt. Hvis vi kigger tilbage til september 2008, hvor finanskrisen begyndte, har amerikansk økonomi været igennem 3 faser og er nu på vej ind i en fjerde fase.

Første fase bestod i den finansielle redningsplan TARP, som var et kapitalindskud på 700 mia. dollar til brug for hjælp til betrængte banker.

Anden fase bestod i en omfattende finanspolitisk lempelse med store offentlige udgifter med ca. 800 mia. dollar.

Den tredje fase bestod i, at den amerikanske centralbank FED begyndte obligationsopkøb på 1.750 mia. dollar, med det resultat at man i løbet af 2009 fik et betragteligt rentefald i USA.

Nu står man over for en fjerde fase, fordi effekten af de tre hidtidige initiativer er ved at løbe ud. Fase fire benævnes af de amerikanske finansstrateger som ”QE2”. Det består i Quantitative Easing og betyder på nudansk, at den amerikanske centralbank vil opkøbe yderligere obligationer i markedet for angiveligt i alt 600 mia. dollar.

Dette betyder med andre ord, at der pumpes flere penge ud i det amerikanske samfund. Det skulle gerne give lavere renter, lavere dollarkurs, bedre konkurrenceevne og dermed mere vækst i USA.

Problemeksport
For resten af verden er dette imidlertid ikke en løsning, men blot en ”flytning af problemerne”. Modstykket til den amerikanske lempelse er nemlig, at pengene bevæger sig ud af USA og ind i Europa og emerging markets, hvor det medfører, at euroen og emerging markets valutakurser stiger, og at der i nogen af disse lande kommer overophedning.

Blot forventningen om denne ændring har allerede i oktober 2010 medført, at den brasilianske, indiske og thailandske valuta er steget kraftigt, hvilket forværrer deres konkurrenceevne. Med andre ord er den amerikanske løsning reelt en flytning af problemstillingen til andre verdensdele.

Behold aktierne
På den korte bane er det imidlertid positivt, fordi der trods alt kommer mere vækst i USA og dermed mere vækst i global økonomi, når amerikanerne på denne måde begynder en fase 4 med ny udpumpning af købekraft. Vi kan derfor forvente, at vækstraten i USA, Europa og Asien holder sig pænt de næste 6-12 måneder.

Investeringsmæssigt betyder dette, at man som langsigtet investor kan fastholde sine aktieinvesteringer. Der kan selvsagt sagtens komme løbende kursudsving, men der er næppe grund til at frygte et crash på aktiemarkedet.