Maj Invest Update

Efter et lille dyk i vækstraterne henover sommeren er den kinesiske økonomi igen tilbage med vækstrater omkring 8-9 procent. I resten af Asien vokser landene ikke helt så hurtigt, men stort set alle asiatiske lande udviser høje vækstrater, og den store indiske økonomi vokser med mere end 8 pct. i 2010. Der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at denne trend ændres væsentligt i de kommende år.

Når vi i Europa og USA ikke er i nærheden af sådanne høje vækstrater, men derimod konstaterer lav vækst, så skyldes det en række forhold. Dels har vi allerede et højt BNP-niveau og kan ikke på samme måde som asiaterne indhente et forspring. Dels har vi en befolkningsvækst, som er gået i stå, og et stigende antal mennesker, der går på pension. Vi er derfor som udgangspunkt bagud på point. Men hertil kommer et måske større problem, nemlig at vi slæber rundt på gammel gæld.

Gammel gæld
Figuren viser en oversigt over, hvor stor gælden er i procent af BNP i en række lande. Som det fremgår af oversigten, ligger Storbritannien og Spanien ligesom Frankrig og Italien højt oppe på listen over lande med stor gæld. Det gør Japan og Sydkorea også, men hovedparten af de asiatiske lande ligger med lavt gældsniveau. Bemærk i øvrigt også, at de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) ligger lavt i tabellen med gældsrater under 200 pct. Bemærk også, at Tyskland og Canada ligger i denne del af tabellen.

I udgangspunktet er der ikke noget negativt ved gældsætning. Det er medvirkende til at skabe økonomisk vækst, at de, der har behov for at investere og forbruge, kan låne af de, som ønsker at spare op. Det betyder også, at lande, hvor gældsætningen er lav, har et vist potentiale for fremtidig vækst.

Figuren viser, at de lande, der har størst vækstpotentiale, er BRIK-landene, derefter Tyskland og USA, og de mest vækstbegrænsede lande i de næste 5 år er de, der er øverst i tabellen. Med andre ord må vi endnu engang konstatere, at de økonomiske vækstudsigter for Europa og Japan ikke er synderligt positive. Dansk økonomi er relativt godt placeret med lav offentlige gæld og nærhed til Tyskland og Sverige, som er to af de lande, som i denne sammenhæng klarer sig godt.

Asienkrisen gav styrke
Årsagen til, at BRIK-landene og en lang række asiatiske økonomier har den økonomiske styrke, er, at deres konkurrenceevne er meget stærk. Siden den asiatiske finanskrise i 1998 har denne region gennemført tilpasninger, som har styrket økonomierne.

Asienkrisen førte med sig, at de fleste lande i regionen fik nedskrevet deres valutaer kraftigt. I Asien har man sidenhen ført en forsigtig, man kunne næsten kalde det tysk, økonomisk politik med fokus på opsparing, investering og fastholdelse af en stærk konkurrenceevne. Det har givet Asien et solidt konkurrenceevneforspring, som fortsat eksisterer, og som formentlig vil påvirke udviklingen i de næste mange år. Af grafen fremgår, at de sammenvægtede valutaer for 7 asiatiske lande fortsat er 25 pct. lavere, end de var i 1995. Det giver stor konkurrencekraft.

Millioner køber lokalt
Det har også betydet, at den store vækst i Kina har været en fordel for de lande i Asien, som ligger tæt på det kinesiske marked. I Kina har man investeret enorme beløb de sidste 20 år, bl.a. fordi stort set alle europæiske og amerikanske koncerner har flyttet deres produktion til Kina. Dette har skabt investeringer i Kina og en høj aktivitet, fordi de mange fabrikker i Kina ansætter millioner af mennesker, som uddannes, tjener penge og sætter gang i økonomien. Væksten spredes fra Kina til resten af Asien, fordi de kinesiske forbrugere og virksomheder først og fremmest køber varer og produktionskomponenter fra andre asiatiske virksomheder.

Skæv kinesisk import
Eksporten til Kina har de sidste 10 år haft en stor skævhed. De asiatiske lande eksporterede for 100 mia. USD til Kina i 1999. I dag eksporterer de årligt for 600 mia. USD og har således fået en stigende markedsandel i Kina.

Dette skal sammenlignes med EU-landene, hvis eksport til Kina kun er steget fra 74 mia. USD til 128 mia. USD, og med Nordamerika, hvis eksport til Kina er steget fra 21 mia. USD til 89 mia. USD. Det betyder meget klart, at det kinesiske væksteventyr er til fordel for de asiatiske lande, som figuren illustrerer.

Det betyder også, at BNP-vækstraterne i de asiatiske økonomier drives meget kraftigt frem.

I figuren er vist, hvor stor en andel, eksporten til Kina udgør af en række landes BNP. Som det fremgår, er særligt fire lande i Asien helt afhængig af Kina. Det drejer sig om Taiwan, Sydkorea, Malaysia og Thailand, hvor i gennemsnit 10 pct. af al økonomisk aktivitet består af produktion af eksportvarer til det store kinesiske marked.

Valutareserver er fremtidig vækst
Når man påtænker, hvor store valutareserver der er opbygget i Asien, må man konstatere, at disse lande har en økonomisk soliditet, som gør det muligt for dem at føre en økonomisk ekspansiv politik. De kan øge gældsætningen og kreditgivningen væsentligt fra det nuværende niveau, og på den måde vil Asien kunne vokse i flere år, før de møder en egentlig vækstbarriere. Den første fase af Asiens væksteventyr fra 1998 og frem til i dag har givet en betydelig eksportdrevet vækst, og nu står man formentlig over for anden fase, som betyder en konsolidering af vækstraterne på et fortsat højt niveau, bl.a. drevet af offentlige investeringer og privatforbrug.

Invester i Kina udenfor Kina
Det betyder ikke nødvendigvis, at aktiekurserne på asiatiske virksomheder kommer til at stige mere end andre aktier. Man skal huske, at en stor del af de nævnte forventninger allerede er aflejret i kursniveauerne for mange asiatiske aktier. Der er derfor grund til at tro, at det i lige så høj grad er globale virksomheder, som kommer til at nyde godt af denne udvikling. De virksomheder, som formår at placere sig godt på de asiatiske markeder, vil formentlig blive vinderne. Mange af dem findes både i USA og Europa.

Bruttonationalproduktet i Kina er nu større end det tilsvarende bruttonationalprodukt i Japan. Det er måske ikke i sig selv overraskende, at et land med mere end 1 mia. indbyggere producerer mere end et land med lidt over 100 mio. indbyggere, men det er værd at hæfte sig ved den hastighed, hvormed kinesisk økonomi har indhentet den Japanske.

Mirakel på 20 år
For 20 år siden udgjorde Kinas økonomi en brøkdel af den japanske, og ganske få økonomer ville tro, at det kunne lade sig gøre for Kina at indhente Japan. Nu er det sket, og forklaringen falder i to dele. Japansk økonomi er gået helt i stå, og det er lykkedes Kina at igangsætte et sandt eksporteventyr, som over en årrække har trukket økonomien op.

Forklaringen på den kinesiske succes er bl.a., at landets virksomheder er konkurrencedygtige. Kina har fastholdt sin valuta på et lavt niveau, og samtidig har man ved at satse på investeringer og uddannelse sikret en høj produktivitet. Konsekvensen af den kinesiske succes vil derfor nødvendigvis også blive, at deres valuta skal stige i værdi.

Kineserne fastholder fortsat deres valuta på et lavt (billigt) niveau. Dette vil de blive nødt til at ændre på, og for tiden er det et af de store emner i den internationale finansielle verden. Hvornår og hvordan vil kineserne håndtere den store valutariske uligevægt, der er. Når man har en billig valuta, betyder det, at kapitalen strømmer ind i landet, og valutareserven vokser. Denne proces må nødvendigvis tilpasses inden for de næste fem år, og man kan derfor godt regne med, at den kinesiske valuta kommer til at stige 50-100 pct. i værdi.

Alderen tynger
Det modsatte gør sig gældende for japanerne. Årsagen til den japanske stagnation er, at eksporten er gået i stå, og at den japanske konkurrenceevne er faldet tilbage. Siden 1993 er økonomien mere eller mindre stagneret. Dette har de sidste 15 år haft som konsekvens, at japanerne har forsøgt alle former for økonomisk politik, som kunne fremme væksten. Man har gennemført store finanspolitiske vækstpakker, man har lempet pengepolitikken, således at renteniveauet i dag er tæt på nul, og man har på det allerseneste, som noget nyt, forsøgt at presse den japanske valutakurs ned, således at man herved kunne styrke den japanske konkurrenceevne.

Ingen af midlerne virker tilsyneladende. Problemstillingen er måske, at den demokratiske udvikling (aldringen) i Japan gør, at væksten næsten automatisk går i stå. Privatforbruget i Japan vokser ikke, fordi japanerne sparer op til alderdommen. Indvandringen er lav, og antallet af børnefødsler er faldende. Det er med andre ord en økonomi, som har svært ved at vokse af helt fundamentale grunde. På den baggrund må man forvente, at den udvikling, vi har set de sidste 10 år, fortsætter, og det varer formentlig ikke så mange år, før Kinas økonomi er dobbelt så stor som Japans.