”The new normal”
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Global økonomi bevæger sig i retning af det, den kendte investor Bill Gross kalder ”the new normal”. Vi er på vej mod et vækstniveau, som ligger lidt lavere, end det vi var vant til før finanskrisen, og vi er også på vej mod en situation, hvor der er større forskelle mellem vækstraterne i forskellige regioner og lande. En række lande oplever meget alvorlige balanceproblemer, der vil sætte dem i stå vækstmæssigt i mange år, mens andre regioner har oparbejdet finansiel styrke, der muliggør en ekspansiv økonomisk politik og høje vækstrater de næste 3-5 år.
Det store amerikanske konsulenthus McKinsey har netop i deres kvartalsskrift offentliggjort resultatet af en større opinionsundersøgelse. McKinsey har spurgt 2.850 administrerende direktører og koncernchefer i de store virksomheder i hele verden, hvordan de ser på fremtidsudsigterne. Det centrale spørgsmål er: How do you expect your countries’ economy to be 6 months from now?
Hertil svarer i august måned 2010 hele 47 procent, at de forventer en forbedring, mens kun 15 procent forventer en forværring, se figuren. Dette understreger, at global økonomi er i god gænge, og det er formentlig også årsagen til, at en så kendt investor som Warren Buffet, der selv ejer store virksomhedsgrupper med globale aktiviteter, for nylig har udtalt: ”We will not have a double dip recession.” Der er grund til behersket optimisme, fordi mange ting trods alt går bedre, og fordi markedsmekanismerne har tilpasset mange skævheder i kølvandet på finanskrisen.
God vækst i emerging markets
Hvis man skal vurdere de regionale og landebaserede forskelle, kan man tage udgangspunkt i BNP-vækstraterne for første halvår 2010. I tabellen er vist vækstniveauet for første halvår i nogle af de store lande i verden. Det er bemærkelsesværdigt, at de ”gamle økonomier” Japan, USA og det centrale Europa har vækstrater på omkring 2,5 procent, mens Brasilien har en vækstrate på 8,2 procent, Kina en vækstrate på 9,0 procent, Indien en vækstrate 8,8 procent og Rusland en vækstrate på 4,6 procent p.a.
Med andre ord er der en meget klar tendens til, at væksten i emerging markets er mellem to og tre gange så høj som væksten i de gamle økonomier. Der er nogle enkelte undtagelser, som i Europa lyser op. I Sverige oplevede man første halvår en vækstrate på 5,4 procent, ligesom man i Tyskland også oplevede en vækstrate på 5,4 procent. Vi har altså konkurrencedygtige industrilande tæt på Danmark, og heldigvis for det. Danske underleverandører har oplevet de sidste 6-12 måneder, at de nære markeder har haft en betydelig forbedring, hvilket har medført, at den danske økonomi er kommet ind i en vækstfase igen.
Lageropbygningen er slut
På trods af dette har vi de seneste to måneder oplevet stor investorfokus på risikoen for et såkaldt ”double dip”. Altså det forhold, at den globale økonomi igen går i recession (negativ vækst). Dette skyldes formentlig, at de kortsigtede konjunkturtal er svækket en smule. I figuren er vist udviklingen i industriordrerne i Tyskland, og man kan se, at vækstraten er faldet fra 30 procent til 20 procent p.a. Man skal her huske, at lagerreduktionen i kølvandet på finanskrisen var en af de største, vi har oplevet i verdensøkonomien. Derfor har første halvår af 2010 været præget af en tilsvarende lageropbygning, som nu er tilendebragt. Det er præcis dette forhold, der gør, at vækstraten i Europa, USA og emerging markets formentlig er aftagende i andet halvår af 2010, i forhold til det vi så de første seks måneder. Det har ikke umiddelbart noget at gøre med ”double dip”, men er derimod en helt naturlig modreaktion efter lageropbygningen.
Stigende priser på metaller
At global økonomi ikkeindustri er på vej mod et ”double dip” fremgår også af de seneste vurderinger fra WTO. Chefen fra WTO, Pascal Lemy, har netop til Financial Times udtalt, at man forventer en vækstrate i verdenshandlen på 13,5 procent for indeværende år. Det er faktisk den højeste vækstrate i verdenshandlen siden 1976. Hvis man analyserer udviklingen på råvaremarkederne, vil man også se, at efterspørgslen af industrimetaller har været pænt stigende. Der er ikke noget på råvaremarkederne, der tyder på, at konjunkturen bliver alvorlig afsvækket på den korte bane. Prisudviklingen for kobber, stål, aluminium og andre industrimetaller har været positiv de seneste 12 måneder.
Udviklingen på råvaremarkederne dækker i øvrigt over en markant ændret trend, når man ser på forbruget af industrimetaller. Lige præcis på dette område ser man tydeligt det store skift, der er sket i verdensøkonomien. De asiatiske lande, herunder særligt Kina, står i dag for en meget stor andel af råvareefterspørgslen, fordi de fleste europæiske og amerikanske koncerner har outsourcet deres industriproduktion til Asien. I figuren er vist, hvor markant denne udvikling har været over de sidste 60 år. Bemærk, at det nordamerikanske marked i 1950 aftog 52 procent af alle industrimetaller. I dag aftager Nordamerika kun 10 procent. Bemærk også, at de asiatiske lande i 1950 aftog 2 procent af verdens industrimetaller. I dag aftager de asiatiske lande 61 procent, heraf står Kina alene for 42 procent.
Dette er også årsagen til, at man skal holde særligt øje med udviklingen i Kina. Ikke fordi den kinesiske forbruger i sig selv spiller en central rolle endnu, men fordi en aftagende efterspørgsel i Europa og USA med det samme vil slå ud i en faldende industriproduktion i Asien. Der er endnu ikke noget, der tyder på dette, fordi den faldende vækst i privatforbruget i Europa og USA i stor udstrækning opvejes af stigende efterspørgsel i emerging markets. Vækstraterne er så høje i emerging markets, at de næsten kan kompensere for den faldende efterspørgsel i Europa og USA.
Solvente banker men stor statsgæld
Afslutningsvis kan man konstatere, at vi i september måned 2010, præcis 2 år efter finanskrisens udbrud, har fået stabiliseret banksektoren globalt. Alle væsentlige banker i Europa og USA har i dag en kapitaldækning, der rækker til at modstå de stød, som kan opstå i et normalt konjunkturforløb. Solvensprocenterne i amerikanske banker er nu højere, end de var for 10 år siden. I Europa har vi også en vis fremgang på dette punkt, særligt i de kontinentaleuropæiske banker. Selvom bankpakkerne i en række lande nu bliver afløst af individuelle garantiordninger, som vi eksempelvis ser i Danmark, vil det ikke rokke ved det faktum, at banksektoren igen er solid, og risikoen for finansielle sammenbrud er igen kommet ned på et normalt og lavt niveau.
Den finansielle udfordring, vi fortsat har tilbage, er relateret til statsfinanserne i alle de lande, som har underskud. Sydeuropa, visse østeuropæiske lande, Storbritannien og USA har på dette punkt stadig store udfordringer, som skal håndteres de næste 2-5 år. Det vil formentlig give periodevis usikkerhed og uro på finansmarkederne, men det er ikke min vurdering, at dette vil ændre det overordnede billede af en global økonomi, der trods alt bevæger sig i den rigtige retning.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.