Maj Invest Update

Den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, udtalte i torsdags til Financial Times, at amerikansk økonomi er i gang med et solidt opsving. De seneste amerikanske tal viser, at detailomsætningen er nået op på 7 % i vækstrate i marts måned. Fremgangen er bred i alle former for forbrugsartikler, og baggrunden er det, man i fagsproget kalder den ”globale supply chain”, altså det forhold, at de kinesiske fabrikker går i gang, når de amerikanske forbrugere køber nye varer. Det ses tydeligt, at denne mekanisme for alvor er gået i gang, idet den kinesiske import af råvarer og halvfabrikata er steget kraftigt de seneste måneder (65 % i forhold til 2009), forud for fremgangen i det amerikanske privatforbrug. Med andre ord: Kineserne importerer store mængder råvarer, sætter produktionen i gang og leverer de færdige produkter til den amerikanske forbruger, som pt. har sat efterspørgslen kraftigt i vejret. Effekten har været så stærk i første kvartal i 2010, at den kinesiske handelsbalance midlertidigt har udvist faldende overskud, endda underskud i marts måned, på baggrund af den meget store import, der nu skal bruges til produktionsstigningerne i de kommende måneder. Global økonomi er for alvor i gang med et opsving.

Den kinesiske økonomi kan være svær at vurdere udefra. Kina er et meget stort land med 1,3 mia. indbyggere og enorme industrianlæg, som producerer næsten en tredjedel af verdens industriproduktion. Den kinesiske import og det kinesiske råvareforbrug er derfor en meget god indikator for global vækst. Men man skal ikke glemme, at det i sidste ende er den amerikanske forbruger, hvis efterspørgsel udgør 20 % af verdens BNP, der sætter dagsordenen. Kineserne er de store ”vindere” i processen, fordi de i kraft af en stærk konkurrenceevne får hovedparten af gevinsten ved en global vækstfremgang, som vi er inde i lige nu. Af figur 1 fremgår, at den kinesiske eksport gennem de sidste år er steget konsekvent. I 2003 overhalede kineserne japanerne, hvad eksport angår. I 2007 overhalede de USA’s eksport, og i 2009 overhalede de den tyske eksport. I dag er Kina verdens største eksportnation. Men det er også værd at bemærke, at den tyske eksport er næsten lige så stor som den kinesiske, selvom den tyske befolkning kun er på 80 mio. indbyggere. Den oversete og store tyske erhvervssucces i perioden 2000-2010 vil jeg vende tilbage til i en senere artikel.

Kinesernes økonomi er drevet af en eksportfremgang kombineret med meget store investe-ringer. I figur 2 er vist, at kineserne konsekvent har øget investeringerne de sidste 10 år. I dag udgør investeringerne mere end 60 % af BNP. Kina er det land i ”verdenshistorien”, der har den højeste investeringsandel og største opsparing. Det fungerede fint, så længe Kina var et lille land i global sammenhæng, men i dag hvor Kina er blevet en økonomisk stormagt, skaber det mange problemer, at der i den grad overinvesteres i Kina. På den korte bane, dvs. 2010-2012, vil det være positivt, fordi det trækker meget aktivitet med sig og skaber høj vækst. Men på lang sigt vil overinvestering betyde lave eller negative afkast – tænk blot på Japan de sidste 25 år.

Resultatet af eksportfremgangen og investeringsfremgangen er, at kineserne fastholder den høje vækstrate på næsten 10 % p.a. Valutareserverne boomer pga. eksportfremgang, og fordi udenlandsk kapital søger til Kina for at være med i dette eventyr. Det fremgår af figur 3, at de kinesiske valutareserver er på næsten 2.500 mia. USD, svarende til en større værdi end samtlige tyske eller franske aktier under ét. Eller omregnet på anden vis svarer det til, at kineserne på en enkelt dag ville kunne indfri næsten al den statsgæld, som findes i hele middelhavsområdet: Spanien, Grækenland, Italien, Portugal mv.

Det forhold, at internationale investorer flokkes om Kina, medfører også, at der i Kina er et oplagt marked for nye børsintroduktioner. Investeringsbankerne arbejder pt. på højtryk med børsintroduktion af endnu en bank, nemlig China Agricultural Bank. Det forventes, at det bliver den største børsnotering nogensinde. Den hidtil største var Kinas industribank ICBC, der i 2006 blev børsintroduceret til 120 mia. DKK. Det forventes, at den nye børsnotering af landbrugsbanken vil give et provenu på ca. 160 mia. DKK. I den seneste kendte store aktieboble i Asien, nemlig den japanske, satte man i 1998 rekord med børsnotering af det japanske mobiltelefonselskab NTT med en IPO-værdi på 100 mia. DKK. Denne rekord bliver nu slået,se figur 4. 

Når man skal vurdere kinesisk økonomi, er der fra tid til anden en diskussion af, om det kinesiske væksteventyr fortsætter og gør Kina til verdens største økonomi i løbet af kun fem år, eller det hele bryder sammen som en stor bobleøkonomi. Jeg tror, begge dele er forkert. Hvis man holder sig til de historiske erfaringer, vil Kina med den enorme opsparing og store arbejdsvillighed samt erhvervsmæssige fokusering, nødvendigvis blive verdens største økonomi. Det vil tage længere tid, end man tror, og undervejs vil der være mange op- og nedture, herunder også aktie- og kreditbobler. Der er grund til at tro, at Kina bevæger sig fremad, men på en langt mere ustabil måde, end det vi har set hidtil. I takt med at Kina bliver en stor økonomi, vil Kina nemlig rammes af de globale høj- og lavkonjunkturer. Når man er et stort land, kan man ikke afvige meget fra gennemsnittet. Kina vil derfor på sigt se vækstraten falde fra 10 % p.a. til 3 % p.a., og undervejs vil man opleve mange stærke høj- og lavkonjunkturer.