De tre store økonomiske udfordringer
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
I perioden fra anden verdenskrig og helt frem til murens fald i 1989 var global økonomi domineret af to store ”kriser”. Dels den kolde krig, som gav anledning til enorme udgifter i form af militær oprustning, og dels oliekrisen og råvareprisstigningerne, som gav en inflationær udvikling, der var svær at håndtere inden for den økonomiske politiks daværende rammer.
Efter 1990 er vi kommet ind i en mere global verden. Vi er ikke sluppet for kriser og udfordringer, måske snarere tværtimod.
Finanskrisen
For tiden tales mest om den såkaldte finanskrise. Den består i, at den finansielle sektor har haft for store udlån og risici i forhold til den kapital, sektoren råder over. Dette er ved at blive korrigeret nu, og finanssektoren er lappet sammen, så den igen kan fungere. Et par yderligere reformer er påkrævet. En af dem bliver efter min opfattelse, at finanssektoren skal lære at ”gemme flere penge på kistebunden” i form af solvens, altså egenkapital, der kan absorbere de indtjeningsudsving, som banksystemet altid bliver sat over for.
Det er ikke nogen epokegørende nyhed; faktisk bør man genetablere banksektoren med en kapitalmæssigt mere konservativ stil. Dette kan man læse om i en netop udkommet bog, som kan anbefales. ”This Time is Different: Eight Centuries of Financial Folly” er skrevet af to amerikanske professorer, Kenneth Rogoff og Carmen Reinhart. Bogen handler om finanskrisernes historie. Som de skriver: ”We have been here before”.
Klimakrisen
De to vigtige udfordringer (kriser), global økonomi står over for, er dels klimaændringerne og dels de demografiske ændringer, særligt i Europa og USA.
Klimakrisen er velkendt. Økonomisk set er den mulig at håndtere. Det, der kan løse klimakrisen, er indførelse af en helt simpel CO2-afgift pr. ton. En sådan afgift vil fremme investeringer i ny grøn energi, og skruer man op for afgiftens størrelse, vil en transformation til grøn energi faktisk gå hurtigt, dvs. den kan klares på 10-30 år. Det svære er selvfølgelig at få international politisk konsensus herom.
Økonomisk set er det også kapitalkrævende. En løsning af klimakrisen, dvs. en sikring af at temperaturstigningen bliver på maksimalt 2 grader celsius frem mod år 2050, vil kræve årlige investeringer de næste 40 år på et sted mellem 100 og 1.000 mia. USD. Husk, at banksektoren under finanskrisen taber ca. 2.800 mia. USD ifølge IMF’s seneste rapport fra oktober 2009. Dette svarer til 2% af verdens årlige BNP hvert år frem til 2050 og er i øvrigt mindre, end de militære udgifter var under den kolde krig. Med andre ord er der tale om et problem, som økonomisk svarer til tre gange en finanskrise, men fordelt over 40 år. Det kræver betydelig international koordinering og politisk samarbejde, hvilket heldigvis er på vej med præsident Obama i spidsen. I den forbindelse skal vi nok være opmærksomme på, at de såkaldte udviklingslande faktisk CO2-mæssigt forurener langt mindre end Europa og USA.
Danmark er et af de mest CO2-forurenende lande i verden, og som følge deraf er en vis ydmyghed måske påkrævet. I virkeligheden er Kina det land, der hurtigst bevæger sig mod en løsning af klimaproblemerne. Vindmølleinvesteringerne i Kina vil næste år overhale USA, og i alt er der nu 80 vindmøllefabrikanter i Kina. Solenergi er på vej frem i Kina med stor hastighed, og kineserne råder over en af verdens bedste og mest lovende producenter af elbiler (BYD), ligesom samme virksomhed i øvrigt producerer de mest avancerede litiumbatterier i verden. Kina bevæger sig faktisk selvvalgt i den rigtige retning.
Demografiske ændringer
Et stort, næsten ”glemt” problem er den demografiske udvikling i Europa og USA. Hvis vi (forhåbentlig) fortsætter den nuværende udvikling, hvor gennemsnitsalderen fortsætter med at stige, vil det betyde store udgifter til folkepension og stigende udgifter til at holde velfærdssamfundet intakt. Specielt hvis vi har et lavt fødselstal og lav indvandring, bliver byrden enorm, fordi befolkningssammensætningen forskydes.
IMF har beregnet, at omkostningen er ca. 10 gange så stor, som omkostningen ved finanskrisen. Det er målt som det statsunderskud, som opstår i procent af BNP. Med andre ord har vi en stor økonomisk opgave foran os. Hvis vi vil bevare velfærdssamfundet, skal vi blive længere på arbejdsmarkedet, efterlønnen skal justeres, og en del af velfærdssystemet og sundhedssektoren skal reformeres. I en global verden kan skatterne næppe forøges fra det nuværende niveau, hvorfor en justering af velfærdsniveauets ydelser kombineret med nye finansieringsformer bliver en nødvendighed i løbet af de næste 25 år.
Ligesom alle i dag forholder sig til klimaproblemerne i god tid inden 2050, bør man også i god tid forholde sig til de nævnte demografiske udfordringer. I tabellerne er vist, hvor stor en økonomisk byrde der ligger i de tre nævnte udfordringer. Opgjort på denne måde er en løsning af de demografiske problemer, altså vores samfunds aldring, 10 gange så dyr som en finanskrise og formentligt tre gange så dyr som omstillingen af energiproduktion til fordel for grøn energi.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.