Maj Invest Update

Men det standser ikke den finansielle uro, for alle investorers øjne er rettet mod inflationen, som fortsætter på det høje niveau. Det presser renten op, fordyrer investeringer, bremser boligbyggeriet og udhuler realindkomsterne i en sådan grad, at mange økonomer nu frygter global recession. Senest har Jamie Dimon, CEO for den amerikanske storbank J.P. Morgan, sagt, at en recession vil ramme USA i 2023.

Og pludselig dukker gamle emner frem. Er dette en inflationskrise, som den hele verden oplevede i 1970’erne? Er vi på vej mod en ny finanskrise eller måske en statsgældskrise? Vil vi blive ramt af en ”japansk krise” med store formuetab på både aktier, obligationer og ejendomme samtidig? Eller kan vi nøjes med de finansielle skvulp, vi har set indtil nu?

Det er mange svære spørgsmål. Kun fremtiden vil kunne give os de rigtige svar. Men midt i alt dette bør man huske historiens lære: Global økonomi kæmper sig igennem alle kriser, så længe de betydningsfulde lande med USA i spidsen fører en politik, der har som formål at skabe økonomisk vækst. Og aktiemarkederne er derfor i alle tidligere kriser kommet stærkere ud på den anden side.

Gode investeringsmuligheder dukker også op. Nu kan man få 6 pct. i afkast på kreditværdige grønne obligationsinvesteringer. Og man kan købe solide globale valueaktier, der giver overskud svarende til næsten 10 pct. af det investerede beløb.

Hvis man vil have en god indikator for tilstanden i det amerikanske finansielle system – som stadig er det vigtigste anker for verdens finanssystem – så kan man med fordel studere det finansielle stabilitetsindeks, som Bloomberg opgør dagligt. Det er vist i figuren, og det fremgår klart, at USA end ikke er i nærheden af den finansielle turbulens, som man så under finanskrisen og covid-krisen. Det betyder ikke, at alt er godt, men det er en god indikator for, hvor dybt denne krise stikker rent økonomisk.

​

Vi er ikke i nærheden af finanskrisen, selvom mange taler om det, og selvom man i Storbritannien frygter det. De engelske ulykker er selvforskyldte. Ufinansierede skattelettelser løser ikke en energikrise – det ved enhver nationaløkonom.

Men verden er desværre ramt af tre alvorlige kriser. I Europa har vi en energikrise, I USA har vi mangel på arbejdskraft og dertilhørende inflationspres, mens vi i Kina har covid-lockdown pga. en dårligt virkende covid-vaccine. Dette tilsammen har medført inflation, stigende renter og global lavvækst.

Stigende energipriser en del af løsningen
Den dårlige nyhed er, at det tager lang tid at løse energikrisen. Energiinfrastruktur kræver mange års planlægning og investering. Den gode nyhed er, at stigende energipriser hjælper dette på vej, og endvidere at det alene er Europa med 18 pct. af verdens BNP, som er ramt af energikrisen. Resten af verden (82 pct.) har det økonomisk set langt bedre end Europa.

Den lave globale vækst er blevet meget tydelig. I figuren er vist globale fragtraters udvikling. Bemærk de store stigninger i forbindelse med genåbningen efter covid i sommeren 2021, hvor der var alvorlig mangel på næsten alle varer. Bemærk også, hvor kraftigt fragtraterne nu falder. Ratefaldet de seneste måneder viser, at der nu er rigelig kapacitet til at dække vareefterspørgslen i Europa og USA. Vareefterspørgslen er med andre ord faldende i hele verden, og derfor vil inflationspresset herfra også snart aftage.

Resultatet af dette ses i figuren ovenfor. Men heldigvis er Asien ikke ramt af inflation og rentestigning, og samtidig er en del af de globale prisstigninger af engangskarakter. Når inflationen på et tidspunkt bremser op, vil renterne falde lidt tilbage, og den økonomiske vækst genskabes. Mekanismerne, der nedbringer inflationen, er den faldende energiefterspørgsel i Europa og det aftagende pres på arbejdsmarkedet i USA. Denne proces er i gang, men den kan tage mange måneder.

I figuren nedenfor er vist, at inflationspresset i Kina er tæt på 0 pct., og at de globale råvarepriser er faldende. Det eneste, vi derfor venter på, er, at manglen på arbejdskraft i USA stilner af, i takt med at BNP-væksten falder tilbage. I 1970’erne tog denne proces mange år.

Men verden er anderledes i dag, og derfor vil inflationen aftage hurtigere. I dag er Kina centrum for verdens vareproduktion, og her er ikke inflation, men faldende priser og masser af produktionskapacitet. Derfor vil inflationen formentlig falde langt hurtigere, end det man oplevede i 1970’erne.

Hvis man skal forstå baggrunden for rentestigningen i USA - som er den enkeltstående faktor, der isoleret set har størst betydning for det internationale finansielle klima - skal man analysere det amerikanske arbejdsmarked.

I figuren nedenfor er vist den månedlige stigning i amerikansk efterspørgsel efter arbejdskraft. Bemærk, at jobskabelsen fortsat er på omkring 250.000 nye job pr. måned, men antallet af ledige job falder med næsten 400.000, hvilket samlet betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft nu falder. USA er ikke i recession, men derimod i en fase hvor arbejdsmarkedet tilpasser sig. Når de mange ledige job lukkes ned eller bliver besat, aftager lønpresset, hvilket dæmper inflationen og renten.

Denne proces kan tage alt mellem 3 og 12 måneder, og i den periode vil der være usikkerhed og større kursudsving på aktiemarkedet end normalt. Det giver til gengæld gode investeringsmuligheder for den langsigtede investor.

Grønne obligationsinvesteringer med 6 pct. i effektiv rente og valueaktier med en indtjening, der svarer til 10 pct. i årligt afkast, er nu blevet en mulighed. Selv i en situation, hvor verden måske rammes af en mindre økonomisk recession og en inflation, som det tager mere end 1 år at bekæmpe, og et konjunkturbestemt fald i indtjeningen i erhvervslivet, så vil disse investeringsmuligheder være attraktive set i et længere perspektiv.

Energikrisens betydning for finansmarkederne
Mange investorer er fortsat usikre på, hvor energikrisen bringer verden hen, og om den vil fastlåse inflationen på et højt niveau og dermed forlænge krisen på obligations- og aktiemarkedet?

Men det sker næppe. Husk, energikrisen er alene et europæisk fænomen. Og husk, at stigende fossile energipriser er en del af løsningen. Endda også en nødvendighed, hvis vi vil løse klimakrisen.

Den store sikkerhedspolitiske energikrise er ”født” i Europa – se figuren. USA er selvforsynende med alle former for energi. Det samme gælder Australien og Canada. Det gælder næsten også Kina og Indien, idet de kan skaffe sig den manglende energi fra mange andre lande end Rusland.

Europa derimod er skakmat. EU importerer mere end 50 pct. af energien hovedsageligt fra Rusland og Mellemøsten. Det er derfor afgørende vigtigt, at Europas energipolitik omlægges.

Og den nye tyske import af gas fra Qatar løser ikke problemet. Husk også, at havvindmøller kun er en lille del af løsningen. I øvrigt er landbaseret vind meget billigere og hurtigere at etablere end store vindenergiøer, som i øvrigt også er mere sikkerhedspolitisk udsatte. Vi får også brug for masser af naturgas i overgangsperioden, og EU får brug for en kombination af sol, vind, grøn brint, atomkraft og endda også fossiler, som kombineres med opsamling af CO2 – såkaldt carbon capture.

Grøn energi med til at trække væksten
Vores energipolitik skal radikalt omlægges. Den skal sættes i et globalt perspektiv og bør indeholde mulighed for store vindfarme på landjorden, grøn brint, åbenhed over for atomkraft og satsning på langt mere forskning og udvikling af energiteknologi samt opsamling af CO2.

De grønne energiinvesteringer vil skabe stor inversteringsefterspørgsel og dermed give en global vækstimpuls de næste mange år. På længere sigt vil det skabe mulighed for stigende omsætning i erhvervslivet og stærke aktiemarkeder.

Som investor er det altid hårdt at blive ramt af kursfald på både aktier og obligationer. Som en lille trøst kan man til gengæld – som langsigtet investor - glæde sig over, at de nuværende kursfald på aktie- og obligationsmarkederne baner vejen for højere afkast i de kommende år.