Maj Invest Update

På aktiemarkedet og blandt toneangivende økonomer mærker man et betydeligt stemningsskifte. Aktiemarkedet stiger, bankerne tjener penge, og økonomer taler om klare tegn på økonomisk vækst. 

Hvis vi starter med aktiemarkedet, skal man huske, at den væsentligste årsag til aktiernes stigning de sidste fire måneder er, at aktierne var faldet for meget. Aktiemarkedet stiger ikke, fordi det går godt blandt virksomheder og i økonomien, men først og fremmest fordi aktierne grundet overdrevet krisestemning i marts 2009 var faldet for meget. 

Figuren til højre viser indekset for globale aktier. Og det fremgår ganske tydeligt, at vi sidste efterår oplevede et ”aktiecrash”, og at vi siden marts måned har fået repareret en stor del af dette. Aktiemarkedet ligger dog stadigvæk 30% lavere end topniveauet i 2007 og i øvrigt på et niveau, der svarer til 2005 – det vil sige 5 år uden afkast. 

I forbindelse med de seneste måneders aktiestigning er råvaremarkederne trukket lidt med op, og det skyldes blandt andet økonomisk vækst, særligt i Kina, som er storforbruger af råvarer. I Europa og USA er råvareefterspørgslen stadigvæk under niveauet for et år siden, men kineserne har i et vist omfang kompenseret for det. Skal man karakterisere situationen, er den følgende: Finanskrisen er overstået grundet statsgarantier og likviditetstilførsel, medens den økonomiske krise er gået fra tilstanden katastrofalt dårlig i første kvartal 2009 til nu at være kontrollerbar, og vi får formentlig positiv global vækst i de kommende kvartaler.

Sektorforskelle
Lad os se lidt på krisens vindere. Som nævnt har en række brancher og sektorer slet ikke oplevet krisen. Som det fremgår af figuren her, har medicinalindustrien og dele af forbrugsvareområdet ikke haft krise. Der er en stor del af vores økonomi, som slet ikke har opdaget finanskrisen, fordi de har strukturel vækst. Det gælder velfærdsindustrien, herunder den offentlige sektor, og det gælder sundhedsområdet samt investeringer inden for infrastruktur, energi, miljø og beslægtede services. Disse sektorer oplever positiv vækst og ingen krise. Dette reflekteres i nogen grad i de dele af aktiemarkedet, som arbejder med disse sektorer. Af figur 2 fremgår, at nogle sektorer er kommet næsten styrket ud af finanskrisen, mens den traditionelle industriproduktion, eksportorienterede industri samt produktionen af dyre forbrugsgoder, huse og bygningsmaterialer oplever krisen. Denne tendens vil formentlig fortsætte et stykke tid, fordi den økonomiske vækst ikke kommer op i højt niveau foreløbig. Vi vil i de kommende 2-5 år først og fremmest opleve vækst inden for de områder, som har at gøre med nødvendige forbrugsgoder, services og sundheds- samt energiområdet. På netop dette punkt adskiller den nuværende økonomiske krise sig meget fra det, vi tidligere har set. Hertil kommer, at de eksportorienterede erhverv er ramt hårdt, fordi der er tale om en global vækstafmatning, som sker næsten simultant på alle vores store eksportmarkeder.

På samme måde er der meget store forskelle landene imellem. De fleste lande vil i de kommende kvartaler opleve positiv vækst og kunne glæde sig over det. Imidlertid er der meget stor forskel på vækstniveauerne lige fra Kina og Indien, som er på vej op mod de gamle niveauer med 6 %-8 % årlig vækst, og til Sydeuropa, der formentlig fortsætter med negative vækstrater. Midt imellem ligger Kontinentaleuropa og USA, som oplever vækstforbedringer til de gamle lavvækstniveauer omkring 2%. Markedsmekanismerne samt banksystemets nye tilbageholdende udlånspolitik vil hjælpe folk til at spare mere op – særligt i Europa og USA, hvor banksystemet har fået et solvenschok.

Tabellen viser de seneste tal for industriproduktion og BNP i udvalgte lande, og som man vil se, er der sket en forbedring i en række lande fra et meget lavt niveau til noget, som ikke er helt så slemt. I forhold til for et år siden ligger industriproduktionen i Europa og USA stadig mellem 13 % og 18 % lavere. Her skal man huske, at industriproduktionen periodevis var nede med hele 25 %. Man vil også se, at en række lande omkring Tyskland begynder at klare sig godt. Det drejer sig særligt om Polen, som tilsyneladende næsten er ude af krisen og allerede nu oplever positive BNP-vækstrater. Tyskland har store handelsoverskud og har en økonomisk situation, der gør landet i stand til at vokse i de kommende år. På samme måde er landene omkring Kina på vej i positiv vækst, i Sydkorea i særlig grad, men en del asiatiske lande oplever ny vækst, fordi Kina igen importerer store mængder kapitaludstyr i forbindelse med deres mange infrastrukturprojekter og investeringsaktiviteter.

Kina i positiv udvikling?
På mange måder udvikler Kina sig anderledes end resten af verden. Kineserne oplever i 2009 et eksportfald på 25% i forhold til sidste år, og det har været voldsomt svært at kompensere for. Den økonomiske politik er dog blevet omlagt meget hurtigt. I januar måned igangsatte man omfattende infrastrukturinvesteringer. Man gennemførte en vækstpakke, hvis omfang er på størrelse med den vækstpakke, præsident Obama indførte, selvom Kinas BNP kun er en tredjedel af USA’s. På samme måde har Kina lempet pengepolitikken og tilskyndet de store statslige banker til at øge deres udlån. Udlånene til kinesiske virksomheder er vokset mere end 30% i første halvår 2009. Dette har ført til en likviditetsrigelighed og en investeringsaktivitet i Kina, som har bragt væksten op på de gamle 8%. Lige nu sælges der lige så mange biler i Kina hver måned, som der sælges i USA, se tabel 4.

Kinesernes olieforbrug er nået op over Japans og Tysklands olieforbrug tilsammen. Man skal vel at mærke huske på, at Kina kommer fra en situation, hvor olieforbruget i Kina var lavere end Tysklands, og hvor bilefterspørgslen i Kina var en fjerdedel af, hvad den er i dag. Dette er godt for Kina og Kinas økonomi, men det hjælper ikke Europa og USA ind i en bedre økonomisk vækst. Når kineserne køber biler, er det egenproduktion. Derfor er Kinas nye vækst ikke noget, der hjælper den globale økonomi i gang. Det hjælper råvaremarkederne, fordi de efterspørger store mængder råvarer, og det hjælper de lande, der producerer investeringsgoder og sælger til kinesiske virksomheder, ligesom det selvfølgelig hjælper Kinas egen befolkning, som får bedre beskæftigelsesmuligheder, når økonomien vokser.

Som det fremgår af ovenstående, er der store forskelle på udviklingen i de enkelte sektorer og de enkelte lande. Mere end tidligere taler noget for, at denne krise får meget forskelligartet effekt. Det betyder, at man som investor igen skal huske den vigtigste af alle regler, nemlig risikospredning. Det vil være svært at forudse, hvad der sker i de kommende år, hvorfor det gælder om at sprede sine aktieinvesteringer meget.