Maj Invest Update

Europa er dog ved at vende rundt økonomisk, og tre af de mest betydningsfulde økonomiske variabler peger nu i positiv retning for Europa: Olieprisen er halveret, renten er faldet med næsten 2 procentpoint på et år, og endelig er euroen faldet med 20 pct. Det giver en fantastisk styrkelse af konkurrenceevnen. Når tre så afgørende økonomiske variabler falder meget i værdi, vil det skabe økonomisk vækst. Europa bliver måske ligefrem den store overraskelse i 2015, hvad angår vækst.

USA er økonomisk set genrejst efter en finanskrise, der i 2008 ramte hjertet af den amerikanske økonomiske selvforståelse, Wall Street. Udviklingen i BNP-væksten i USA målt ved et seks-måneders glidende gennemsnit viser, hvor stærk den amerikanske konjunktur er. Væksten er næsten 4 pct., der skabes mere end 200.000 jobs om måneden, virksomhederne investerer igen kraftigt, boligbyggeriet er på vej frem om end lidt langsomt, og bankerne er i storform.

Det har stor betydning for statsfinanserne. Bemærk, at den bedste løsning på offentlige underskud ikke altid er besparelser. I USA’s tilfælde har den økonomiske vækst løst deres problem med statsunderskud. Statens indtægter stiger nu så kraftigt på grund af indkomstvæksten i samfundet, at underskuddet indsnævres år for år. En økonomisk politik, som skaber vækst og indtægtsfremgang, er den bedste måde at løse statsfinansielle problemer på.

Globale QE-programmer
Den amerikanske succes med at skabe økonomisk vækst tilskrives af mange økonomer landets QE-politik (Quantitative Easing, støtteopkøb af obligationer), som begyndte i 2008 og blev en integreret del af pengepolitikken i 2012 med obligationskøb for 85 mia. dollar om måneden. Det er næppe hele historien, selvom det udefra godt kunne se ud som om, at USA’s lave renter og enorme udpumpning af penge var den vigtigste økonomiske faktor.

Det er også forklaringen på, at Japan i 2012 besluttede sig for en massiv QE-politik, og det er forklaringen på, at ECB med Mario Draghi i spidsen den 22. januar 2015 besluttede at gennemføre et kæmpe europæisk QE-program med opkøb af obligationer for 60 mia. euro om måneden.

Vi er nu i en helt særlig global finansiel situation. Verdens fire største centralbanker i USA, Storbritannien, Japan og EU er i gang med eller har gennemført de mest omfattende opkøb af obligationer nogensinde. Det drejer sig om obligationer for mere end 5000 mia. dollar. En så enorm efterspørgsel efter obligationer må nødvendigvis medføre yderligere rentefald, for alle obligationer bliver jo suget op af centralbankerne.

Rentefaldet er alligevel kommet bag på mange. Renterne var i forvejen lave, og rigtigt mange er nu negative. Renten er eksempelvis negativ på korte danske flekslånsobligationer, statsobligationer med op til seks års løbetid, ligesom renten på visse virksomhedsobligationer også er negativ, eksempelvis obligationer udstedt af Nestlé. En stor mængde obligationer i eurozonen handler med negative renter primo februar. Dette er ikke set før i verdenshistorien, hverken i 1930’erne eller i Japan i 1990’erne.

Der er dog næppe grund til bekymring. De lave renter hjælper væksten frem, men det vil blive stoppet igen, når der kommer gang i Europas vækst. Til gengæld kan man glæde sig over, hvor billigt det er blevet at finansiere bolig, og man kan overveje, hvordan ens investeringsportefølje skal se ud. Negative renter betyder faldende formue, og måske netop dette faktum giver aktiekulturen endnu et skub fremad. For langsigtede investorer er aktier nu blevet en nødvendighed, og de fleste obligationer kan reelt kun bruges til at skaffe den nødvendige værdisikkerhed i en investeringsportefølje.

I flere år har man i Europa frygtet en såkaldt japansk udvikling. Får vi deflation, lav vækst og nulrenter? Økonomer taler igen om det som en risiko. Hertil er svaret, at det ikke er en risiko. Vi har allerede renter, der er lavere end Japan. Europæiske lande med Schweiz og Danmark i spidsen slår alle rekorder, hvad negative renter angår.

Orden i økonomien
Alle renter i Danmark er lavere end både Tyskland og Japan. Vi har i Danmark en rating på AAA, hvilket er den højeste rating i verden. Vi har i modsætning til både Japan og USA næsten ingen statsgæld, og samtidig har vi overskud på vores betalingsbalance.

Vi har med andre ord ”orden i vores økonomi” i en sådan grad, at vi på linje med lande som Schweiz og Tyskland tiltrækker kapital fra investorer, som søger sikkerhed. Det er grunden til, at vi får et renteniveau, der er verdens laveste, hvis man ser bort fra Schweiz.

Man kan spørge sig selv: Hvorfor er de danske renter lavere end de tyske? Hvorfor er der et opadgående pres på den danske krone? Kan kronen holde til det?

Den tyske økonomi er stærkere end den danske, men Tyskland deltager i euroen og bankunionen, hvilket giver en række bindende, økonomiske forpligtelser over for de svage lande i Sydeuropa. Tyskland er reelt garant for hele eurostrukturen. Danmark står uden for euroen og har alene samarbejde om en fast kronekurs. Hvis man investerer i danske kroner, kan man undgå eurorisikoen og samtidig have ”upsiden”, hvis det går godt i eurozonen. Dette er årsagen til, at Danmark på en og samme tid kan have en rente, der er lavere end den tyske, selvom den tyske økonomi er langt stærkere og større end den danske.

Når kronekursen presses op, skyldes det denne indstrømning af valuta fra investorer. Det er ikke nødvendigvis spekulation mod kronen, men derimod en placering i en stærk eurotilknyttet valuta, der ikke har ”euro-risiko”.

Nationalbanken kan holde kronekursen fast i det eksisterende bånd til euroen, og det vil den gøre. Når udlandet køber danske kroner, skal den danske nationalbank reelt blot tilføre flere danske kroner til markedet. Nationalbanken har monopol på udstedelse af danske kroner og kan derfor tilføre markedet den mængde, som er nødvendig.

I januar 2015 tilførte man 106 mia. kroner, og valutareserven steg tilsvarende. Det kan man blive ved med i måneder og år. Nationalbanken vil ikke tillade, at kronen bliver opskrevet over for euroen, og det er relativt enkelt for banken at fastholde kronekursen. Nationalbanken har endda den fordel, at de tjener på denne trafik, nemlig forskellen fra den danske rente på minus 0,75 pct. til eurorenten på minus 0,25 pct. Nationalbanken har selvfølgelig reageret med fasthed og bekymring i denne situation, hvor der er pres på kronen opad, men den nuværende situation er reelt uproblematisk.

Vi skal være stolte, fordi de globale investorer dermed har givet Danmark et 12-tal for vores præstation i faget nationaløkonomi.

Stor tak og tillykke til de sidste 30 års danske statsministre, finansministre og Nationalbankchefer for at have ført en fast kronekurspolitik. Det viste sig også at være klogt for Danmark at blive uden for euroen i første omgang. Det er let at komme ind i euroen og bankunionen, men svært eller umuligt at komme ud igen. Man kan ikke afvise, at det kan blive relevant for Danmark at være med i både euro og bankunionen på et tidspunkt, men det er en beslutning, der rækker mange år frem, og som får stor betydning for hele vores bankvæsen og økonomi. Derfor bør vi give os rigtigt god tid. Euroen har været tæt på et sammenbrud, de store europæiske banker har reelt været insolvente, og Sydeuropa har været (og Grækenland er) tæt på statsbankerot inden for en periode på kun fem år. Der er ingen grund til hastværk.

Betyder alt dette noget for den langsigtede investor? Ja, det betyder lav rente og dermed lavere afkast i fremtiden, og det betyder, at det stærke aktiemarked som startede i 2009 formentlig vil fortsætte nogle år endnu.