Lyspunkter i en krisetid
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
G20-mødet i London har vist, at de vigtigste landes regeringsledere søger konstruktivt samarbejde om at løse de økonomiske problemer. Angiveligt på forslag fra USA og Storbritannien har man bevilget yderligere 1.000 mia. USD til IMF. Dette er en nødvendig saltvandsindsprøjtning, der kan give IMF mulighed for at løse problemerne i Østeuropa og andre lande, hvor den finansielle krise har givet statsfinansielle rystelser.
I den sidste måned er der i øvrigt gjort en række andre meget væsentlige tiltag. Centralbankerne i USA og Storbritannien har besluttet at opkøbe obligationer i ganske stort omfang. Man vil nu opkøbe lange statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer for i alt 1.300 mia. USD i de to lande. Det har allerede udløst et rentefald i størrelsesordenen 0,5 %, og det vil også give billigere finansieringsrenter for både borgere og virksomheder, hvilket er meget tiltrængt.
Endelig har den amerikanske centralbank etableret en ny ordning med henblik på køb af dårlige lån hos bankerne, de såkaldte ”toxic bonds”. Den amerikanske centralbank vil stille kapital og garanti til rådighed for 5 private investeringsfonde, hvis de til gengæld vil levere et vist omfang ansvarlig kapital (50 mia. USD) til opkøb af disse lån. Ideen er kort fortalt, at man på den måde kan fjerne dårlige lån fra de hårdt prøvede amerikanske storbanker, noget som vil give dem bedre mulighed for så at starte nyudlån til den del af erhvervslivet, der trods alt har masser af gode projekter og kapitalbehov knyttet hertil.
Alt i alt må man konstatere, at der er sket en række meget vigtige tiltag, alle med det formål at stabilisere finanssektoren og sikre, at vi ikke falder i et globalt konjunkturhul, en såkaldt depression. Der er gode muligheder for, at det i hvert fald afbøder en del af den krise, vi ellers kunne få.
Inflation eller deflation? 
En del investorer frygter i denne forbindelse inflation ud fra betragtningen, at inflation opstår, når man trykker penge. Der er imidlertid ikke tale om at trykke penge, men derimod at købe en række problematiske udlån og obligationer til markedspriser. Dette vil ikke skabe inflation isoleret set. Vi kan også se, hvilket fremgår af min figur 1, at vi fortsat er på vej mod deflation. Det er ikke sikkert, det går så galt, men der er i hvert fald ikke noget i de aktuelle tal, der tyder på, at vi bare tilnærmelsesvis har inflationære problemer, tværtimod.
Aktiemarkeder på et lavpunkt
Aktiemarkederne har reageret positivt på disse nyheder, og globale aktier er steget ca. 10 pct. Dette er en logisk reaktion oven på så stærke finansielle tiltag. Skal man vurdere aktiemarkederne for tiden, er det imidlertid næppe P/E-tallet, man skal kigge på. Dette skyldes naturligvis, at indtjeningen i langt de fleste selskaber er faldet massivt. F.eks. er indtjening i USA samlet set faldet med mere end 40 % siden krisens start, og den globale finanssektors egenkapital - og ikke mindst forrentningen af denne - er stadig et stort åbent spørgsmålstegn. Derudover kommer indtjeningen ikke nødvendigvis til at stige brat; faktisk er der mulighed for, at vi stadig kommer til at se yderligere indtjeningsnedgang i mange brancher.
Skal man derfor vurdere værdien af langsigtede aktiekøb, bør man i stedet se på andre indikatorer, og en velegnet metode er at betragte størrelsen af et lands aktiemarked i forhold til det pågældende lands bruttonationalprodukt. Det er nemlig bruttonationalproduktets størrelse, der i sidste ende bestemmer omsætningen i virksomhederne og dermed også overskudsmulighederne på sigt.
Målt på denne måde er værdien af det amerikanske aktiemarked nu på mindre end 70 pct. af USA’s BNP, og som det fremgår af figur 2, er dette i historisk sammenhæng et lavt niveau. I 1930’erne nåede man periodevis under, men set over en 70-årig periode er aktiepriserne for tiden lave. Det er heller ikke overraskende, eftersom det amerikanske aktiemarked er faldet over 50 pct. siden toppen i oktober 2007. På samme måde kan man på figur 3 se, at det japanske aktiemarked er endnu billigere, og figur 4 viser, at det tyske aktiemarked også er blevet attraktivt.
Attraktive aktiemarkeder
Det generelle billede er derfor, at aktiemarkederne både i USA, Japan og Tyskland nu er attraktive. Ud fra en langsigtet vurdering er det derfor relevant for pensionsopsparere at interessere sig for aktiemarkedet, hvilket jeg også skrev på denne plads for godt en måned siden. Det er bestemt ikke uden risiko, og man kan ikke afvise yderligere tilbagefald i markedet i de kommende seks måneder. Det er imidlertid umuligt at købe på bunden og sælge på toppen, og derfor er en logisk strategi at købe lidt aktier i perioder som nu, og på den måde sprede sine indkøb over tid. Selvfølgelig skal man ikke kun købe aktier - man skal placere sine pensionsmidler med en stor risikospredning inden for såvel aktie- som obligationsmarkedet.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.