Asset Management

Asset Management yder strategisk og taktisk rådgivning til større professionelle og institutionelle kunder om portefølje- og investeringsbeslutninger. Der er indgået kundeaftaler både om overordnet strategisk portefølje- og investeringsstrategi samt aftaler inden for enkelte investeringsområder, herunder børsnoterede aktier og obligationer.

Den overordnede rådgivning bygger på en langsigtet strategi baseret på analyser af strukturelle forhold og scenarier for de globale finansmarkeder. Nøglebegreber i strategien er risikospredning og risikoanalyse, hvilket også kommer til udtryk i afdækningen af nye temaer på finansmarkederne. Læs mere om dette under balancerede porteføljer.

Inden for aktier og obligationer forvaltes porteføljer med udgangspunkt i en række forskellige strategier, der adskiller sig fra hinanden på investeringsområde og tilgang til udvælgelsen af, hvilke aktier eller obligationer der skal indgå i porteføljerne.