Maj Invest Equity 4 K/S

Selskabsnavn Investeringsår Branche Ejerandel
Godt Smil Holding ApS 2014 Service -
Muuto A/S 2014 Forbrugsgoder 45 %
PF Group A/S 2013 Industri 76 %
Proløn A/S 2014 Teknologi 75 %
Sticks'n'Sushi A/S 2013 Service 49 %
Svendsen Sport A/S 2015 Sportsudstyr 85 %
DK-Foods 2016 Fødevarer 70 %
Vega Sea A/S 2012 Forbrugsgoder 44 %
Status
Aktivt investerende
Etableret
2012
Kapitaltilsagn
1,2 mia. kr.

Henrik Andersen


Læs mere

Henrik Andersen har siden marts 2016 været Group President og CEO i Hempel A/S. Før det var Henrik Group Chief Operating Officer (COO) i ISS. Henrik kom til ISS i 2000 og har siden da siddet i adskillige ledende stillinger, der tæller bl.a. syv år i ISS, Storbritannien, først som CFO og senere som Country Manager. Før han kom til ISS, arbejdede Henrik mere end 10 år i Jyske Bank. Henrik har juridisk embedseksamen fra Aarhus Universitet samt eksamen i International handel fra Handelshøjskolen i Aarhus. Henrik er bestyrelsesmedlem i Vestas Wind System A/S.

Carsten Dilling


Læs mere

Carsten Dilling er næstformand i NNIT’s bestyrelse og medlem af SAS AB’s bestyrelse. Han har frem til september 2015 været President & CEO i TDC A/S, hvor han var været ansat siden 2007. Inden TDC var han adm. direktør i Ementor og Koncernchef & CEO i Columbus IT Partner. Fra 1984 til 2001 arbejdede Carsten i IBM Denmark/Nordic/EMEA. Han er HA (bachelor) og HD i økonomi og udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København.

Jan Hove Sørensen


Læs mere

Jan Hove Sørensen har været ansat i Maj Invest Equity siden 2006. Forinden var Jan ansat som managementkonsulent hos PA Consulting Group, hvor han assisterede en række danske og internationale virksomheder inden for bl.a. finans, teknologi og private equity. Inden da var Jan director hos Oracle Corporation, samt forretningsudvikler og salgsdirektør hos F.L. Smidth (Automation). Jan er uddannet ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, HD fra Handelshøjskolen i København og har gennemført INSEADs executive management-programmer.

Niels Retbøll


Læs mere

Niels Retbøll har været ansat i Maj Invest Equity siden 2006. Før Maj Invest Equity var Niels ansat som investeringschef i Arkitekternes Pensionskasse/PJD (00-06). Niels er CFA charterholder og cand.merc. fra Handelshøjskolen i København.

Niels Toft


Læs mere

Niels Toft har været ansat i Maj Invest Equity siden etableringen i 2005. I perioden 1998-2005 arbejdede han for Bain & Company med strategiudvikling, operationelle forbedringer og M&A/kommerciel due diligence for en lang række industri- og servicevirksomheder samt private equity-selskaber. Niels er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København.

Erik Holm


Læs mere

Erik Holm har været direktør i Maj Invest-koncernen siden 2011 med ansvar for forretningsområdet private equity. I perioden 2006-2011 var Erik adm. direktør og koncernchef for Dyrup A/S. Forinden var Erik i perioden 1996-2006 adm. direktør og koncernchef for Louis Poulsen A/S. Før udnævnelsen til adm. direktør og koncernchef havde Erik en række stillinger i Louis Poulsen A/S fra 1981 (herunder direktør, koncernøkonomichef, engroschef, salgs- og marketingdirektør m.v.). Erik er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School. Erik sidder i bestyrelsen i en række af Maj Invest Equitys porteføljeselskaber. Ligeledes sidder han i bestyrelsen i de to børsnoterede selskaber Brødrene A & O Johansen A/S og SP Group A/S.

Jeppe Christiansen


Læs mere

Jeppe Christiansen etablerede Maj Invest i 2005 og har siden etableringen været adm. direktør i Maj Invest-koncernen. Fra 2004 til 1. april 2009 var Jeppe endvidere direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Forinden var Jeppe direktør i Danske Bank (1998-2004) med ansvar for bl.a. aktieinvesteringer og erhvervskunder. I perioden 1988-1998 var Jeppe ansat hos LD, først som fondschef (1988-1993) og senere som vicedirektør (1993-1998). Inden da var han økonom i SDS med ansvar for internationale kapitalforhold (1986-1988). Jeppe er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1985. Jeppe er næstformand for bestyrelsen for Novo Nordisk A/S og Haldor Topsøe A/S samt medlem af bestyrelsen for Novo A/S, Kirkbi A/S og Symphogen A/S. Yderligere er Jeppe bestyrelsesmedlem i Emlika Aps og direktionsmedlem i Det Kgl. Vajsenhus.