Om Private Equity

Maj Invest Equity bygger på mangeårig erfaring, viden og netværk fra rådgivning om investeringer i små og mellemstore unoterede danske virksomheder. Maj Invest Equity-fondene har tilsammen ca. 7,5 mia. kr. i kapitaltilsagn fra en række investorer og er Danmarks største private equity-investor i små og mellemstore virksomheder.

Siden 2005 har fondene rådgivet om investeringer i mere end 35 virksomheder, og i den samme periode har vi foretaget salg af mere end 35 virksomheder. Fondenes portefølje består p.t. af mere end 25 selskaber. De mange investeringer har givet os et unikt netværk, som vi aktivt bruger til at finde og udvikle nye investeringsmuligheder og forvalte eksisterende.

Maj Invest Equity har som en del af Maj Invest-koncernen tiltrådt FN's principper for ansvarlige investeringer (UN PRI).

Investeringsfokus og team

Vi har et bredt investeringsfokus, der bygger på langsigtede partnerskaber, strategiske og operationelle forbedringer og det gode købmandskab. Vi fokuserer på små og mellemstore virksomheder, typisk med en omsætning i niveauet 200 mio. kr. til 1.000 mio. kr. Vi har gjort det til vores speciale at få mindre virksomheder til at blive større.

Maj Invest Equity har et stort investeringsteam med bred erfaring inden for private equity-investeringer, herunder strategiudvikling, M&A, generel ledelse samt forretningsudvikling.

Private equity-fonde

Den første private equity-fond blev etableret i juli 2005, og siden er yderligere tre fonde kommet til. Maj Invest Equity rådgiver alle fire fonde, der omfatter LD Equity 1 K/S, LD Equity 2 K/S, LD Equity 3 K/S og Maj Invest Equity 4 K/S. Sidstnævnte blev etableret i august 2011.

Internationale private equity-fonde

Internationale private equity-fonde er et selvstændigt forretningsområde i Maj Invest. Læs om Private Equity International her.

_____ 

Maj Invest Equity A/S har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn af Finanstilsynet. Følgende fonde under forvaltning har en depositar: Maj Invest Equity 4 K/S, Danish Microfinance Partners K/S, Maj Invest Southeast Asia II K/S og Maj Invest Financial Inclusion Fund II K/S.