Tryk her for at printe

Om Maj Invest

Maj Invest-koncernen blev etableret i maj 2005 og ejes i dag af ledelse og medarbejdere.

Koncernen består bl.a. af selskaberne Maj Invest Holding A/S, Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, Maj Invest Equity A/S og Maj Bank A/S samt en række selskaber relateret til dansk og international private equity. Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S er investeringsrådgiver for Investeringsforeningen Maj Invest i Danmark og Maj Invest Funds i Luxembourg, der er ejet af medlemmerne. Se mere under Struktur.

Koncernens to hovedforretningsområder er Asset Management og Private Equity. Disse to hovedforretningsområder tilbyder sammen med Maj Bank en række langsigtede investeringsprodukter.

Asset Management yder rådgivning om aktivallokering samt børsnoteret kapitalforvaltning. Kundegruppen består af institutionelle kunder, Investeringsforeningen Maj Invest i Danmark og investeringsforeningen Maj Invest Funds i Luxembourg. 

Inden for forretningsområdet Asset Management yder afdelingen Formueforvaltning rådgivning til formuende kunder, virksomheder og fonde. Afdelingen Investor Relations & Markets varetager relationerne til Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S' kunder og formidler information til distributører i relation til Investeringsforeningen Maj Invest samt udarbejder salgsunderstøttende produkter til pengeinstitutter. Endvidere forestår afdelingen børshandel.

Private Equity yder investeringsrådgivning til private equity-fonde, der investerer i unoterede aktier i Danmark og udlandet. I Danmark rådgives en række fonde, ligesom der ydes diskretionær investeringsrådgivning af porteføljer med unoterede aktier. Den internationale del af forretningsområdet yder investeringsrådgivning af fonde med aktiviteter i Sydøstasien og inden for financial inclusion. 

Maj Bank yder rådgivning til privatkunder om opsparing og investering. Maj Bank yder ikke nyhedsbaseret, men vidensbaseret rådgivning, der tager udgangspunkt i de langsigtede økonomiske sammenhænge samt finansiel og økonomisk viden i bred forstand.