The big picture

I Maj Invest baserer vi vores arbejde med investeringer på den simple kendsgerning, at økonomierne i hele verden har bevæget sig i såkaldte business cycles, lige siden markedsøkonomien brød igennem i England omkring år 1800.

Vores udgangspunkt for investering er derfor: ”Hvad kan vi lære af den økonomiske historie de sidste 200 år?”. Der findes en række økonomiske teorier, som prøver at beskrive dette, men desværre er makroøkonomer ofte uenige. En lang række af de økonomiske sammenhænge kan dog observeres igen og igen over meget lange årrækker i hele verden. Dem kalder vi økonomiske fundamentaler, og de danner grundlaget for vores økonomiske vurderinger.

Økonomiske fundamentaler er derfor gode pejlemærker for investering med meget lang tidshorisont på eksempelvis 10, 20 og 30 år.

Når det gælder investeringer og udviklingen på kortere sigt, eksempelvis 3-5 år, kan de økonomiske fundamentaler ikke stå alene. Ingen kan med sikkerhed vide, hvordan udviklingen økonomisk set vil forme sig. Vi har derfor valgt at indbygge en vis variation i form af scenarier i vores vurderinger.

Den helt kortsigtede udvikling på 1 år eller mindre er det meget svært at udtale sig om. De fleste finansielle variabler er på kort sigt drevet af kapitalstrømme, som i en global økonomi kan dominere alt andet. Udviklingen er derfor præget af investorstemninger, markedsaktører og investorers handler samt centralbankernes indgriben. Summen af dette bliver efter vores opfattelse meget uforudsigelig, og det bliver også relativt tilfældigt, om man rammer rigtigt.

Maj Invests arbejdsmetode

I denne tid er mængden af erhvervsnyheder, finansielle data, analyser og makroøkonomiske vurderinger nærmest uendelig stor. Vores vigtigste arbejde består i at sortere, analysere og bearbejde denne information. Vi har brugt mange år på at identificere de datakilder, som kan bruges - og gør det stadigvæk. Ud fra dette danner vi vores egen vurdering af de centrale økonomiske og finansielle variabler. Den samlede beskrivelse af den makroøkonomiske udvikling og de finansielle trends inklusive fundamentaler kalder vi for the big picture.

At forstå og have en holdning til the big picture er en rigtig god start, når man investerer. The big picture er for eksempel udgangspunktet, når vi fastlægger fordelingen mellem aktier og obligationer i porteføljer, hvor vi investerer i begge aktivtyper, hvilket på overordnet niveau fastlægger risiko og afkastmuligheder i porteføljen. På samme måde påvirker the big picture i mange situationer de underliggende investeringsvalg i porteføljerne, for eksempel i form af graden af konjunkturfølsomhed i porteføljen.

Følg med i the big picture fra Maj Invest

Hvis du ønsker at følge med i vores fremstilling af the big picture, kan du også få tilsendt vores nyhedsbrev pr. e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

 30. september 2015

Hvad kan man forvente af Maj Invest Emerging Markets?
Hvad kommer den aktuelle krise i bilindustrien til at betyde?  
Hvordan kommer Frankrig til at klare sig?  
Hvad kommer de faldende råvarepriser til at betyde?  
Vil flygtningestrømmen påvirke Europas økonomi negativt?  
Hvilken effekt vil den store pengeudpumpning få?  
Hvordan bliver de store statslige lån tilbagebetalt?  
Betragter du guld som en råvare?  
Hvilken betydning har klimaforandringerne for olieaktierne?